Smagen af Thy

Inden for de seneste årtier er Thy blevet smart og moderne. Det er gået fra – både i thyboernes egen og andres bevidsthed – at være forbundet med en række overvejende negative konnotationer som ”Udkantsdanmark”, ”den rådne banan” osv. til at vække associationer om hippe surfere, kreative og innovative iværksættermiljøer og ikke mindst storslået natur med hav og nationalpark. Fra at være et sted, som de unge flygtede fra og ingen ville flytte til, til at være et sted, som de unge gerne vil flytte tilbage til og folk udefra gerne vil bosætte sig i. Thy som sted er simpelthen blevet et stærkt brand.

Når man taler om denne branding af Thy, er det svært at komme uden om de fødevarer, der produceres og/eller markedsføres netop ved at slå på deres lokale særpræg. Fødevarer, som – i hvert fald i den fortælling, der konstrueres om dem – ”smager af Thy”. Men hvilke planter og bær indgår egentlig i fødevareproduktion i Thy – og hvor vokser de? Og hvordan er urter og bær blevet til noget, der ikke bare smager af urter og bær, men af et sted, en egn, en hel landsdel?

Projektet er en del af et større etnobotanisk samarbejde mellem fem museer i Nord- og Vestjylland samt to danske universiteter. Etnobotanik er studiet af forholdet mellem planter og mennesker. Planter spiller en vigtig - og ofte overset - rolle i historien. Gennem arkivstudier, feltarbejde, artikler og udstillinger udforsker og formidler vi således en ny nordvestjysk etnobotanik.

Projektet er støttet af Velux Fonden. De øvrige samarbejdspartnere er: Hjerl Hede, Lemvig Museum, Stenaldercenter Ertebølle og Struer Museum samt Aalborg og Københavns Universiteter.

Resultaterne af projektet kan blandt andet læses i artiklen her fra tidsskriftet Kulturstudier:

http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/2022-2/2-vinter/smagen-af-thy/