Litteratur
Museum Thy har en kulturhistorisk tilgang til litteraturen, selv om man selvfølgelig ikke kan se bort fra det rent litterære i en forfatters liv. Udgangspunktet for museet er, at vi råder over materielle levn efter tre forfattere, tre meget forskellige forfattere: J. P. Jacobsen, Johan Skjoldborg og Hans Bakgaard. Hans Bakgaard har en mindestue på Heltborg Museum, mens Johan Skjoldborgs barndomshjem i Øsløs er bevaret som museum.
J. P. Jacobsen (1847-1885)
Jens Peter Jacobsen blev født i Thisted d. 7. april 1847 i det lille skipperhus på J. P. Jacobsens Plads, hvor der nu er lokalhistorisk arkiv. J. P. Jacobsen bevarede livet igennem en tæt tilknytning til sin fødeby. Han var 16 år, inden han rejste til København for at studere, og allerede 10 år senere blev han syg af tuberkulose. Sygdommen gjorde, at han i flere perioder var afhængig af den pleje og pasning, han kunne få i sit hjem i Thisted. Her fik han også den sidste, kærlige pleje af sin mor og broderen William, inden han døde i 1885.
Efter realskolen i Thisted kom J. P. Jacobsen på studenterkursus i København og derefter på universitetet, hvor han læste naturhistorie. I disse studieår oversatte han Darwins to hovedværker til dansk. I 1872 fik J. P. Jacobsen udgivet den lange novelle Mogens, der blev hans gennembrud som forfatter. Senere skrev og udgav han romanerne Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne samt enkelte noveller og digte.
J. P. Jacobsen er én af Danmarks mest betydningsfulde forfattere, en vigtig brik i Det Moderne Gennembrud. Han arbejdede meget med sproget, så beskrivelserne blev smukt formede og meget nøjagtige. Desuden indførte han et nyt menneskesyn i litteraturen, nemlig Darwins: Mennesket må leve uden Gud som en del af naturen, hvor tilfældighedens love hersker.
J. P. Jacobsen Selskabet har adresse på Thisted Museum, Jernbanegade 4. Selskabet blev stiftet i 1958 for at redde Jacobsens fødehjem fra nedrivning. http://www.jpjselskabet.dk/
J. P. Jacobsens gravsted på den gamle kirkegård ved kirken.
Johan Skjoldborg (1861-1936)
Johan Skjoldborg blev født d. 27. april 1861 i Skippergade i Øsløs, hvor faderen var husmand og skomager. Slægtsnavnet stammer fra bedstefaderen, der kom fra Skjoldborg. Hjemmet var fattigt, men ikke et helt almindeligt almuehjem. I det gæstfrie hjem kom der folk fra alle samfundslag. Når egnens gårdmænd kom på besøg i skomagerværkstedet, foreholdt skomageren bønderne, hvilket barbari det var at indespærre fattigfolk i fattiggårde. Under disse diskussioner vaktes drengens harme over uretten, og her skabtes det sociale grundlag for den kommende digter.
Johan Skjoldborgs barndom var præget af praktisk og bogligt arbejde. Skolen lå ved siden af hjemmet, så han fik lov til at gå derind et år før den skolepligtige alder. Her åbnede sig en ny verden for den videbegærlige dreng.
I 1878 lykkedes det for Skjoldborg at blive optaget på Ranum seminarium. Det økonomiske grundlag havde han skaffet sig ved at tegne aktier til 25 og 50 kroner i et treårigt seminarieophold. Beløbet skulle betales tilbage efter endt uddannelse.
Da Skjoldborg var færdig på seminariet, fik han først stilling som hjælpelærer i Kollerup, og i 1889 blev han fastansat som enelærer i Koldmose ved Jammerbugten, hvor han blev til 1901. Efter tiden i Koldmose opgav Skjoldborg sin lærergerning og helligede sig helt og holdent sin digter- og foredrags-virksomhed.
I 1893 udsendte Skjoldborg sin første bog “I Skyggen”. Det er en serie småfortællinger fra livets skyggeside. Men først i 1896 brød han afgørende igennem med “En Stridsmand”. Det er historien om en klitbonde, som strider for det fattige udkomme. Det er første gang, at en husmand beskrives som en helt. Skjoldborg fik da også tilnavnet ”Husmændenes Digter”. Senere kom der mange bøger fra Skjoldborgs hånd. De mest kendte er “Kragehuset’ (1899), “Gyldholm” (1902) og “Nye Mænd” (1917). I digtsamlingen “Dynæs Digte” står nogle af Skjoldborgs kendteste digte. Det mest berømte er uden tvivl “Husmandssangen”, som er skrevet allerede i 1897 under et ophold på Statens Lærerhøjskole. (“Når Vinteren rinder i Grøft og i Grav”).
Hans Bakgaard (1891-1972)
Hans Bakgaard er en udpræget hjemstavnsdigter, der stort set kun er kendt i lokalområdet. Han blev født d. 15. november 1891 i Ydby. Hans Bakgaard var en god sanger og drømte om at blive operasanger, men han gik i faderens spor som landmand. Han arbejdede et stykke tid ved sin onkel på Djursland, hvor han fik sangundervisning. Senere modtog han undervisning i København, og han skrinlagde sit liv som landmand og rejste rundt og gav koncerter i kirker og forsamlingshuse. I 1920 tog han til USA for at indfri den store drøm om at blive verdenskendt, og han tilbragte ni år i “Guds eget land”, hvor han også så megen elendighed.
Da Hans Bakgaard vendte hjem igen i 1929, slog han sig efter kort tid ned på sin barndomsegn ved Ydby i et lille, stråtækt hus, siden kendt som “Røverreden”. Men han fortsatte som digter og udgav selv egne digtsamlinger og dilettantstykker. I nogle år arrangerede han også hjemstavnskoncerter i Ydby.
Mest kendt er Bakgaard blevet for “Ræven fra Boddum Bæk”, som først udkom som bog, men som i årene 1951-53 blev lavet som film i samarbejde med filmfotografen Knud Elmdahl. Filmen er usædvanlig ved at være en blanding af dokumentarfilm og spillefilm. På den ene side er det en naturfilm og en egnsbeskrivelse, men det er også en film med en handling, der har visse træk fælles med Bakgaards eget liv. Det var Danmarks første spillefilm i farver, men uden lyd. Hans Bakgaard rejste selv rundt og viste filmen mange steder, og så fortalte han, mens billederne flimrede hen over lærredet. Der er bevaret en lydoptagelse fra én af disse forestillinger, og filmen kan nu ses som video med Hans Bakgaards egne kommentarer.
Kort før sin 80-årsdag blev Hans Bakgaard hædret med Belønningsmedaljen i Guld med Krone for sit fædrelandskærlige virke. Hans Bakgaard døde d. 29. december 1972 i en alder af 81 år.
En del af Bakgaards digte er skrevet på thybomål, og det har skærpet museets interesse for den lokale dialekt.
Museets hjemmeside til undervisning – www.tohmas.dk – har udover de tre nævnte forfattere en omtale af Jørgen Friis, Bent Haller, Martin Jensen, Egon Nielsen og Anders Thybo.