Nyheder

DJI_0133.JPG

Stillingsopslag

21-12-2023

Museum Thy søger arkæologer

Museum Thy står til at skulle i gang med flere større udgravningsprojekter i foråret 2024. Projekterne omfatter bl.a. udgravningen af forhistoriske bebyggelser med bevarede kulturlag, skeletgrave på Thisted Kirkegård og varierende typer af forundersøgelser. Vi søger derfor i første omgang to til tre arkæologer med lyst til at prøve kræfter med varierende arbejdsopgaver.

Om stillingerne

Museum Thy har det arkæologiske ansvar i Thy og på Mors. Arbejdsopgaverne vil primært bestå i udgravning, efterbehandling af udgravningsmaterialer og afrapportering. I første omgang vil du indgå i et udgravningshold på tre til fire arkæologer med en af museets faste inspektører som daglig leder, hvor du lærer museets rutiner at kende. Alt efter erfaring og kompetencer vil der være mulighed for selv at skulle varetage udgravning, skrive beretning og i øvrigt udvikle sig i stillingen.

Vi forventer af dig

  • At du brænder for arkæologi
  • At du som minimum har en bachelorgrad i arkæologi
  • At du er fleksibel og samarbejdsorienteret
  • At du er klar til at løse løbende opgaver
  • At du er klar til at påtage dig ansvar

Det er en fordel hvis

  • Du har felterfaring
  • Du har kørekort
  • Du har erfaring med brug af QGIS og MUD.

Vi tilbyder

  • Løbende oplæring i feltmetode, digital opmålingsteknik og fotogrammetri efter behov
  • En stilling med udviklingsmuligheder
  • Logi
  • En meget smuk arbejdsmark

Løn – og ansættelsesvilkår

Stillingerne vil være med ansættelse pr. 1. februar eller snarest derefter. De er tidsbegrænset til fem måneder, men med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for det kommunale område. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til afdelingsleder for den arkæologiske afdeling:  Niels Algreen Møller. niels@museumthy.dk / tlf. 21 29 37 97.

Du sender ansøgning og CV til kontakt@museumthy.dk senest d. 12. januar. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3.