På bakken umiddelbart udenfor byskiltet til Vesløs blev forud for udstykning af parceller udgravet en oldtidsboplads. Undersøgelsen fandt sted i efteråret 2020 og blotlagde bebyggelsesspor fra den sene del af bronzealderen, jernalder og vikingetid.
Ikke at forstå, at der har ligget en bebyggelse med fælles hukommelse fra bronzealder til vikingetid, der er snarere tale om bebyggelser med kortere levetid fordelt i tid på et par tusinde år fra den sene del af bronzealderen og frem til vikingetidens ophør, ca. 1000 f.Kr. – 1050 e.Kr.

 

Selv på en af de grå dage er udsigten slående. I horisonten ses Tømmerby Fjord, efterfulgt af et vidtstrakt område med hævet havbund, hvorfra rejser sig bakkedraget, hvor bopladsen ligger.

Landskabets udvikling gennem tid

For små 12.000 år siden var størsteparten af Danmark endnu dækket af den skandinaviske indlandsis. Et par årtusinde senere, med istidens ophør, sker en afsmeltning af isen med voldsomme havstigninger til følge, hvilket betød, at Nord- og Vestjylland blev omdannet til et ørige. Strækningen fra Arup til Frøstrup blev til én langstrakt ø, Bjerget, Kløv bakke og Hov Dås, tre andre øer.

De folk der for 7000 år siden var bosat på øerne var med et bagland dækket af urskov, begrænset til at bosætte sig i det kystnære område. Det var tiden for de store skaldynger skabt af generationers madaffald. I skoven nær Øsløs finder man resterne af hele to skaldynger, de står som klare vidnesbyrd på, at også i den ældre del af stenalderen har Hannæs været et attraktivt område at bosætte sig i.

Med landbrugets indtog for 6000 år siden ændrede landskabet sig, de uvejsomme skove blev fældet for at give plads til marker og give tømmer til byggeri af langhuse til den voksende befolkning.
 

Oldtidsbebyggelsen i Vesløs

På bakkens højeste punkt blev fundet et langhus fra den sene del af bronzealderen, omkring år 1000 f.Kr. Huset er godt 20 m langt og 6 m bredt, et hus på 120 m², helt i tråd med nutidens standarder.

 

Huset er identificeret ud fra mørke aftegninger i den lyse undergrund, her markeret med blåt. De mørke aftegninger er den sidste formuldede rest af de stolper huset var bygget af.

Det kan være svært ud fra mørke aftegninger i undergrunden at danne sig et billede af, hvordan bronzealderens langhus har set ud. Årtiers fund og eksperimentel arkæologi har vist, at stolperne, der står parvis i husets længderetning har båret en højrygget tagkonstruktion, hvor selve taget var tækket med siv. Væggene var rejst i tætstillede stolper med en lerklinet fletværksvæg.

Bopladsen i Vesløs har med sikkerhed ikke været den eneste i området, beboerne på bakken har haft nærmeste nabo indenfor synsvidde. De talrige gravhøje, særligt i Skårup, vidner om, at der har boet ikke så få folk i området.

 

Yngre jernalder og vikingetid på bopladsen i Vesløs

I takt med at indlandsisen smeltede, blev landområder, der hidtil havde været dækket af kilometer tyk is fri af en enorm vægt, det betød, at der langsomt skete en landhævning, deraf den hævede havbund i store dele af Nordvestjylland. I jernalderen omkring år 0 havde landhævningen nået et niveau, hvor landskabet næsten så ud som i dag, blot med langt større udbredelse af våde engområder, moser og fjorde.

Fra den sene del af jernalderen og i vikingetid har der igen været aktivitet på bopladsen i Vesløs. På pladsen blev fundet 7 grubehuse, hvoraf 4 blev valgt ud til en egentlig udgravning. Grubehuset ses som en hustype fra 500-tallet til langt op i middelalderen.