På bakken umiddelbart udenfor byskiltet til Vesløs blev forud for udstykning af parceller udgravet en oldtidsboplads. Undersøgelsen fandt sted i efteråret 2020 og blotlagde bebyggelsesspor fra den sene del af bronzealderen, jernalder og vikingetid.
Ikke at forstå, at der har ligget en bebyggelse med fælles hukommelse fra bronzealder til vikingetid, der er snarere tale om bebyggelser med kortere levetid fordelt i tid på et par tusinde år fra den sene del af bronzealderen og frem til vikingetidens ophør, ca. 1000 f.Kr. – 1050 e.Kr.

 

Selv på en af de grå dage er udsigten slående. I horisonten ses Tømmerby Fjord, efterfulgt af et vidtstrakt område med hævet havbund, hvorfra rejser sig bakkedraget, hvor bopladsen ligger.

Landskabets udvikling gennem tid

For små 12.000 år siden var størsteparten af Danmark endnu dækket af den skandinaviske indlandsis. Et par årtusinde senere, med istidens ophør, sker en afsmeltning af isen med voldsomme havstigninger til følge, hvilket betød, at Nord- og Vestjylland blev omdannet til et ørige. Strækningen fra Arup til Frøstrup blev til én langstrakt ø, Bjerget, Kløv bakke og Hov Dås, tre andre øer.

De folk der for 7000 år siden var bosat på øerne var med et bagland dækket af urskov, begrænset til at bosætte sig i det kystnære område. Det var tiden for de store skaldynger skabt af generationers madaffald. I skoven nær Øsløs finder man resterne af hele to skaldynger, de står som klare vidnesbyrd på, at også i den ældre del af stenalderen har Hannæs været et attraktivt område at bosætte sig i.

Med landbrugets indtog for 6000 år siden ændrede landskabet sig, de uvejsomme skove blev fældet for at give plads til marker og give tømmer til byggeri af langhuse til den voksende befolkning.
 

Oldtidsbebyggelsen i Vesløs

På bakkens højeste punkt blev fundet et langhus fra den sene del af bronzealderen, omkring år 1000 f.Kr. Huset er godt 20 m langt og 6 m bredt, et hus på 120 m², helt i tråd med nutidens standarder.

 

Huset er identificeret ud fra mørke aftegninger i den lyse undergrund, her markeret med blåt. De mørke aftegninger er den sidste formuldede rest af de stolper huset var bygget af.

Det kan være svært ud fra mørke aftegninger i undergrunden at danne sig et billede af, hvordan bronzealderens langhus har set ud. Årtiers fund og eksperimentel arkæologi har vist, at stolperne, der står parvis i husets længderetning har båret en højrygget tagkonstruktion, hvor selve taget var tækket med siv. Væggene var rejst i tætstillede stolper med en lerklinet fletværksvæg.

Bopladsen i Vesløs har med sikkerhed ikke været den eneste i området, beboerne på bakken har haft nærmeste nabo indenfor synsvidde. De talrige gravhøje, særligt i Skårup, vidner om, at der har boet ikke så få folk i området.

 

Yngre jernalder og vikingetid på bopladsen i Vesløs

I takt med at indlandsisen smeltede, blev landområder, der hidtil havde været dækket af kilometer tyk is fri af en enorm vægt, det betød, at der langsomt skete en landhævning, deraf den hævede havbund i store dele af Nordvestjylland. I jernalderen omkring år 0 havde landhævningen nået et niveau, hvor landskabet næsten så ud som i dag, blot med langt større udbredelse af våde engområder, moser og fjorde.

Fra den sene del af jernalderen og i vikingetid har der igen været aktivitet på bopladsen i Vesløs. På pladsen blev fundet 7 grubehuse, hvoraf 4 blev valgt ud til en egentlig udgravning. Grubehuset ses som en hustype fra 500-tallet til langt op i middelalderen.

På fotoet ses et grubehus under udgravning. Grubehuset er bevaret i en dybde af små 20 cm.

Til venstre og højre for den langstrakte nedgravning ses to nedgravninger for stolper. Stolperne har båret et valmtag. Gulvet i grubehusene ved man fra andre pladser har været gravet ned i en dybde af op til knap en meter. Den opgravede jord blev dynget op og har dannet en art forhøjet ’sokkel’ omkring nedgravningen, i denne bræmme af jord var rejst en fletværksvæg. De halvt nedgravede huse gav lune om vinteren og holdt varmen ude om sommeren.

Grubehusene har haft mange forskellige funktioner, fund vidner om, at de har været brugt som værkstedshuse for flere forskellige erhverv. I det ene af grubehusene i Vesløs blev fundet en tenvægt, hvilket fortæller os, at der er blevet fremstillet tekstiler på pladsen. På andre bopladser har man fundet genstande i ben, perler og affald fra smedevirksomhed. Foruden værksteder har de også fungeret som bolig, formentlig snarere en midlertidig end en permanent bolig.

 

Til at spinde garn brugte man en håndten, hvor tenvægten gav tyngde til den lille pind, hvorom tråden blev spundet. Tenvægten på billedet er fundet i et af grubehusene på bopladsen i Vesløs. Som det fremgår af billedet, er det kun det halve af tenvægten, der er bevaret.

Grubehuset findes på bopladserne gennem flere århundreder fra den sene jernalder og op i vikingetid og tidlig middelalder. I Vesløs blev der, på fladen af et af grubehusene, fundet et fragment af en hvæssesten i skifer. Gennem det meste af vikingetiden importerede man skifer fra Norge. Det kan betyde, at grubehusene her på stedet daterer sig til vikingetid.

Limfjorden har i vikingetiden været åben for sejlads fra Kattegat i øst til Nordsøen i vest, adgang mod nord til Skagerrak gik via Sløjkanalen, en sejlbar kanal, der løb fra Aggersborg i syd med udmunding i Jammerbugten mellem Klim og Fjerritslev. Fjorden var en meget vigtig forbindelsesvej i vikingetiden, for handlen internt mellem byerne langs Limfjorden og med Norge og Sverige mod nord og som samlingssted for de i hundredevis af skibe på vej på togt til England og Skotlands kyster.

Ganske nær bopladsen 2 km mod nordøst ligger den fredede vikingetidsgravplads, Højstrup gravpladsen. Tilbage i 1881 udgravede Nationalmuseet 7 mindre gravhøje og registrerede 70-80 bautasten, store sten, der har stået som gravmarkører, efterfølgende blev området fredet. I nyere tid er der registreret 37 små gravhøje og rester af 6-12 skibssætninger. En Skibssætning er en skibsformet grav, en spidsoval stensætning, der danner rammen for graven. Gravpladsen dateres på baggrund af fund gjort i gravene til 700-900-tallet.

Højstrup gravpladsen har formentlig været det sidste hvilested for beboerne på bakken i Vesløs.

 

Bemærk bearbejdning af fund gjort i Vesløs pågår og først, når det arbejde er afsluttet, vil der foreligge en mere præcis datering af de forskellige anlæg på pladsen.