Hanstholm i besættelsens fodspor
Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri.
Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I begyndelsen af 1950’erne gennemførte den danske stat imidlertid en beplantning med gran for at give byen Hanstholm ly for vestkystens barske klima. Det er lykkedes, så at man i dag har en smuk og afvekslende klitskov.
I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten!
Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Bunkermuseum Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden om Nordeuropas største befæstningsanlæg. Få mere information her.
Fold fanerne nedenfor kortet ud for at få mere information om de udvalgte bunkere mm.
Kanonbunker til en 38 cm-kanon. Bunkeren har et areal på ca. 3000 m3, og den består tre hoveddele: Ammunitionsrum, kanonstilling og mandskabsrum. I mandskabsrummene var der plads til hele besætningen på 90 mand. Der var desuden baderum, vandværk og el-værk i bunkeren.
Der blevet bygget fire bunkere af typen i Hanstholm.
Museumsbunkeren er en den næstvestligste af bunkerne.
Bunkeren er af typen Regelbau V 174 og blev bygget i 1944.
Radaren sad på toppen af den kvadratiske betonklods, som er hul. I selve bunkeren, som ligger under betonklodsen, var der rum med køjer til besætningen på seks mand samt en el-generator.
Bunkeren blev bemalet i 1972 som et led i et kunstprojekt – derfor er bunkeren i dag kendt som ”den gule bunker”.
Ammunitionsbunker til 38 cm-batteriet, bygget i 1941.
Bunkeren kunne rumme ca. 150 skud til 38 cm-kanonerne. Granater og krudtladninger blev opbevaret i hvert deres rum.
Betongalgen foran bunkeren er en portalkran, som blev brugt til omladning af ammunitionen fra de lastvogne, som transporterede ammunitionen til batteriet. Indenfor batteriets område flyttede man ammunitionen rund ved hjælp af smalsporsbanen, som forbandt ammunitionsbunkeren med kanonbunkerne.
Der blev bygget to bunkere af denne type i Hanstholm.
Bunkeren er åben, men husk lommelygte.
Den store bygning er 38 cm-batteriets hospital, som rummede operationsstuer, sygestuer og tandlægeklinik.
Betonloftet over bygningens kælder der 50 cm tykt, så kælderen kunne bruges som beskyttelsesrum.
Hospitalet blev i bygget 1941.
Bygningen har siden 1956 været brugt af Hjemmeværnet som ”Hanstholm-lejren”.
Værkstedsbygning til mindre reparationer af kanoner, bygget i 1941.
Bygningen anvendes nu som træværksted af Alkoholbehandlingscenteret Nørbygård.
Murstensbygningen blev bygget i foråret 1941 som administrationsbygning og klædekammer for 38 cm-batteriet.
Betonloftet over bygningens kælder der 50 cm tykt, så kælderen kunne bruges som beskyttelsesrum.
Bygningen er for tiden en del af Hanstholm Asylcenter.
Den store vinkelbygning indeholdt 38 cm-batteriets kantine og køkken og blev bygget i 1941.
Ved middagstid gik hele batteriets besætning i flere skifter til bygningen, hvor de indtog dagens varme måltid i spisesalen. Morgen- og aftensmaden spiste de i bunkeren.
På loftet over køkkenet og spisesalen var der værelser til det personale, som arbejdede i køkkenet.
Betonloftet over bygningens kælder der 50 cm tykt, så kælderen kunne bruges som beskyttelsesrum.
Bygningen har siden 1965 været i brug som fjernvarmecentral for Hanstholm.
Hovedvagt og arrest for 38 cm-batteriet. Bygningen, som var af røde mursten, blev opført i efteråret 1941 og rummede vagtlokale for områdevagten på ti soldater. Oprindeligt havde arrestbygningen kun seks fængselsceller, mens i 1943 blev den udvidet til 20 celler, fordi Fæstningens besætning nu var nået op på ca. 3000 mand.
Efter krigen blev arrestbygningen brugt som vandrerhjem og senere som privatbolig.
Bygningen blev revet ned i 1984.
Garager til marineartilleriets kørselstjeneste, bygget i 1941. I den vestlige garage var der udover garager bilværksted og beboelse for chauffører og mekanikere.
Den vestlige garage blev indtil 2008 brugt som politistation, nu privat beboelse.
Den østlige garage blev i 2004 ombygget til butikker.
Pumpestation til 38 cm-batteriets vandforsyning. Bunkeren blev bygget i 1941.
38 cm-batteriet fik sit drikkevand fra to brøndboringer ved Hansted Å, ca. 1,5 km syd for batteriet (Nr. 26). Vandet blev ført til batteriet gennem to ledninger. På hver ledning var der en bunker med en pumpestation og en højdebeholder for at give nok tryk til at vandet kunne nå frem til batteriet.
Bunkeren er stadig i brug som en del af havnens vandforsyning, og er derfor ikke tilgængelig.
På det flade areal øst for Hotel Hanstholm lå hovedkvarteret for Marine-Artilleri-Afdeling 118, som havde kommandoen over kystartilleriet mellem Agger og Bulbjerg.
Anlægget bestod af et trefløjet anlæg af træbarakker og blev bygget i foråret 1941. Barakkerne er nu væk – den sidste blev revet ned i efteråret 2001.
På nordsiden af barakanlægget blev i 1942 bygget en kommandobunker i tre etager. Bunkeren anvendes i dag af marinehjemmeværnet og er ikke tilgængelig.
Panserkuppel med seks skydeskår, hvorfra man kunne beskyde terrænet hele horisonten rundt med maskingevær.
Kuplens sider er 25 cm tykke. Maskingeværets munding sad i et kuglehoved, som passede helt nøjagtigt i skydeskåret. Når skydeskåret ikke var i brug, kunne det lukkes med kraftige skodder. Hullet øverst i kuplen var til et periskop til observation af terrænet omkring bunkeren.
Jernkuplen er en del af en betonbunker af typen Regelbau 634, hvis vægge og lofter er 2 meter tykke og ydede soldaterne god beskyttelse mod beskydning. Nede i bunkeren var der ammunitionsrum og køjepladser til en besætning på ni soldater.
Bunkeren blev bygget i maj 1943. Den var et led i forsvaret af den centrale del af Hanstholm-Fæstningen omkring kommandobunkeren, som ligger på toppen af bakken på den anden side af hotellet.
Der findes tre bunkere af denne type i Hanstholm.
Bunkeren anvendes i dag af el-forsyningen, og er derfor ikke tilgængelig.
Hullet øverst i panserkuplen var til et periskop til observation af terrænet omkring bunkeren.
Kuplen sidder i en bunker af typen Regelbau 665. Kuplen er 25 cm tyk, mens bunkerens vægge og lofter er 2 m tykke og ydede soldaterne god beskyttelse mod beskydning. Nede i bunkeren var der et telefon- og radiorum foruden køjepladser til besætningen på seks soldater.
Bunkeren blev bygget i efteråret 1943. Der blev bygget tre bunkere af typen i Hanstholm.
For at beskytte 38 cm-batteriet mod angreb fra luften stod der fire tunge luftværnsbatterier omkring Hanstholm.
Batteristillingen blev påbegyndt i foråret 1942 og består af 23 betonbunkere.
Batteriets kanoner kunne skyde deres granater ud til en afstand af 15 km og 10 km op i luften.
De fleste af bunkerne i batteriet er helt tildækkede, men to af kanonstillingerne ses tydeligt i overfladen af parkeringspladsen.
Huset blev bygget i 1941 som en signalstation for den tyske marine.
Fra stationen kunne man signalere med passerende skibe med signalflag, men der var også en radio-sender og -modtager i signalstationen.
Tårnet på husets hjørne havde oprindeligt fladt tag og blev brugt som udsigtspost.
Panserkuppel med tre skydeskår til maskingevær.
Kuplens stål er 25 cm tykt og kunne holde til direkte beskydning fra kampvogne. Maskingeværets munding sad i et kuglehoved, som passede helt nøjagtigt i skydeskåret. Når skydeskåret ikke var i brug, kunne det lukkes med de kraftige skodder, som stadig sidder inde i kuplen. De mindre huller mellem skydeskårene var til små periskoper, som man kunne observere terrænet gennem, også når skydeskårene var lukkede pga. fjendtlig beskydning. Så alt i alt ydede kuplen soldaterne indeni god beskyttelse imod beskydning.
Jernkuplen er en del af en betonbunker af typen Regelbau 110a. Under bunkerens to meter tykke beton var der ammunitionsrum og mandskabsrum med køjeplads til ni soldater.
Bunkeren blev bygget i december 1942 og var et led i Hanstholm-Fæstningens forsvar mod angreb fra landsiden. Maskingeværet i kuplen her skulle beskyde Tårnvej, som var en af de få adgangsveje ind i Fæstningen.
Der findes tre bunkere af denne type i Hanstholm.
Bunkeren er ikke tilgængelig.
Kroens bygninger stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet.
Kroen var under besættelsen det eneste lovlige værtshus i Hanstholm, og både danskere og tyske soldater besøgte den.
Tysk idræts- og fritidshal med fire hjørnetårne.
Hallen blev bygget for den tysk marine i foråret 1942 for, at alle fæstningens soldater skulle have mulighed for at samles på ét sted.
I den store sal var der plads til 1200 tilskuere, når den blev brugt som biograf eller teater. Bag biograflærredet var scenerum, så der også var gode muligheder for at opføre teater o.l. Der var også en ølstue, som der hørte en keglebane til. På første sal var der indrettet konditori og opholdsstue for officererne.
Hallens nordøstlige hjørnetårn var oprindeligt fladt, og her var opstillet en let luftværnskanon.
En del af bygningen blev 1964-1988 brugt som Hanstholms rådhus, og den udgør i dag den ene del af “Hanstholm Hallerne”. Den vestlige hal er opført i 1970’erne.
For at beskytte 38 cm-batteriet mod angreb fra luften stod der fire tunge luftværnsbatterier omkring Hanstholm.
Stillingen på Brunbjerg blev anlagt i sommeren 1942 og består 23 betonbunkere.
Batteriets kanoner kunne skyde deres granater ud til en afstand af 15 km og 10 km op i luften. Kanonerne havde som sekundær opgave at beskyde fjendtlige tropper, som kom fra syd gennem Hanstholm-reservatet. Derfor blev observationsbunkeren på sydskrænten bygget.
Kl. 9.30 den 26. september 1945 blev Hanstholm rystet af en kæmpeeksplosion, som kunne høres over det meste af Nordthy.
Det viste sig at være et lille hus, ”gamle Lines Hus”, som var eksploderet. I huset havde man opmagasineret 2000 anti-tank-miner, svarende 10 tons sprængstof. Eksplosionen gav store skader i området. Hvor huset selv havde stået, var der nu blot et stort krater.
Ulykken kostede to danske marinesoldater livet. Den danske marine havde samme aften planlagt en stort fest i hallen i anledning af Christian X’s fødselsdag – den blev naturligvis aflyst.
Hvad der fik minerne til eksplodere er aldrig blevet opklaret – for der var ingen overlevende vidner, som kunne forklare det.
I buskadset ved siden af vejen, kan du stadig se ”aftrykket” efter Gamle Lines Hus.
En tysk batteristilling fra 2. Verdenskrig. Batteriet består af nitten større bunkers, og det udgjorde det første permanente anlæg, tyskerne byggede ved Hanstholm.
Allerede natten til 9. april 1940 – dagen for tyskernes besættelse af Danmark – havde tyskerne udlagt miner i Skagerrak for at spærre for allierede skibes adgang til Kattegat og Østersøen. Ind mod land var der en 10 sømil bred åbning i minespærringen.
Åbningen i minespærringen blev bevogtet fra land af dette batteri, der var bevæbnet med fire 17 cm skibskanoner.
Til at begynde med var kanonerne opstillet under åben himmel og mandskabet boede i træbarakker. Som et led i anlæggelsen af forsvarskæden ”Atlantvolden” begyndte man i sommeren 1942 at bygge bombesikre betonbunkere med 2 m tykke vægge og lofter. I stillingen blev der bygget i alt 19 af de kraftige bunkere.
Batteriet havde en besætning på ca. 150 mand.
For at spærre adgangen ind i fæstningen blev der bygget tykke betonmure henover veje og kløfter, som kunne bruges som veje ind i fæstningen.
Pansermuren blev bygget i 1943 og skulle forhindre, at man kunne køre op på Holmen gennem kløften.
Hanstholm Fyr ligger på toppen af Hanstholm Knuden, lige syd for Hansted Kirke.
Fyret blev opført 1842-43 som det første på den jyske vestkyst, og det var samtidigt det første i Danmark med en roterende linse oplyst af en olielampe. Fyranlægget blev moderniseret 1888-89, hvor tårnet blev forhøjet og som det første i Danmark forsynet med elektrisk lys (kulbuelys). Det var da verdens kraftigste fyr. I 1923 blev fyrets kulbuelampe erstattet med en glødelampe og elektriciteten blev produceret af petroleumsgeneratorer.
Af hensyn til mørklægningen krævede tyskerne straks efter besættelsen fyret slukket. Den danske besætning blev dog ved fyret, så de kunne tænde fyret, når tyskerne havde behov for det i forbindelse med deres egen sejlads.
Under Besættelsen anvendtes fyrtårnet som pejlestation for 38 cm-batteriet. På omgangen øverst var opstillet en pejlekikkert.
Hanstholm Fyr er fortsat i drift, men blev i 1970 automatiseret.
Der er adgang til fyrtårnet i dagtimerne.
I bunkeren stod en mortér-type, M 19, som var fremstillet specielt til befæstningsanlæg. M 19-mortéren var en automatisk 5 cm-mortér, som kunne affyre op til 120 skud i minuttet, og havde en maksimal rækkevidde på 750 m.
Mortéren stod under den 25 cm tyk panserkuppel, hvis overside ligger i niveau med jordoverfladen, så den var meget vanskelig at opdage og ødelægge. Det var meningen, at M 19‑mortérerne skulle samarbejde med maskingeværer og forsvaret af fæstningens ydergrænser. Mortéren skulle beskyde de områder, som maskingeværerne ikke kunne dække (sænkninger i terrænet og bagsiden af højninger) og dermed jage soldater, som var gået i dækning, frem i maskingeværilden.
Bunkeren rummede udover mortéren plads til besætningen på 9 mand og ammunition til våbnet.
Bunkeren blev bygget i 1943, og der findes fire bunkere af denne type i Hanstholm.
Under navnet “Havhulen” bruges bunkeren til kunstudstillinger af Hanstholm Kunstforening.
På østsiden af Hanstholm-Fæstningen blev der i foråret 1944 anlagt en pansergrav. Pansergraven var en ca. 4 m bred og ca. 2,5 m dyb grøft. Formålet med den var at gøre terrænet vanskeligt at passere for kampvogne.
Pansergraven gik fra Holmens sydskrænt til dens nordskrænt, i alt 2 km.
Pansergraven blev dækket til efter krigen, og den er kun synlig allerlængst mod nord, sydøst for pansermuren (#22).
Bunkeren blev bygget i 1941 og rummede en brøndboring for drikkevand til 38 cm-batteriet.
Batteriet ligger ca. 1,6 km væk, men man valgte at lave to brøndboringer på det lave areal ved Hansted Å, fordi brøndene her kun skulle ned i 23 m dybde, mens en brønd i batteri-området skulle have været 50 m dyb.
Der blev bygget to brøndbunkere af denne type.
