Jul på museet

Jul på museet

Hvert år byder vi på Thisted Museum på julearrangementer for børnehaver og indskolingen.

Indbydelsen til årets julearrangementer forsøger vi at sende ud til dagtilbud og skoler allerede omkring efterårsferien.

Hvis du ikke er på mailinglisten, så skriv til rune@museumthy.dk

I år, 2026, tilbyder vi i perioden 24. november – 17. december to forskellige typer besøg under overskriften Juletræer. Tilbud 1 for dagtilbud/børnehavernes ældste gruppe og indskolingen – og Tilbud 2 for de større skolebørn.

Tilbud 1: Dagtilbud(de ældste børn) og indskolingen inviteres på en lille rundvisning i museets udstillinger om skove og juletræer, derefter skal vi se skyggeteaterforestillingen Juletræer om kampen for at få et rigtigt juletræ til Thy og til sidst klipper vi julepynt og udsmykker det fælles museums-juletræ.
Tilbud 1 afholdes
Mandag 9.00 og 10.00
Tirsdag 9.00, 10.00 og 11.00
Onsdag 9.00, 10.00 og 11.00
Torsdag 9.00, 10.00 og 11.00
Fredag 9.00 og 10.00

Tilbud 2: Mellemtrin og de større elever inviteres på en rundvisning i udstillingerne, hvor vi går på opdagelse efter genstande med tilknytning til skove og juletræer. Vi slutter af med at klippe julepynt til det fælles museums-juletræ.
Tilbud 2 afholdes
Mandag 9.00, 10.00, 11.00 og 13.00
Tirsdag 13.00
Onsdag 13.00
Torsdag 13.00
Fredag 9.00, 10.00 og 11.00

Et besøg varer omkring 40 minutter. Vi tilpasser forløbet til børnenes alder.

Vi glæder os SÅ MEGET til at få en masse glade børn på julebesøg.

De bedste julehilsner fra Tina og Rune, Museum Thy

Det med småt:

  • Jul på museet foregår på Thisted Museum, Jernbanegade 11, 7700 Thisted.
  • Da vi får rigtig mange børn på besøg i juletiden, så vil vi bede jer om at møde op til den aftalte tid. Døren står ikke ulåst, så man skal ankomme som samlet gruppe.
  • Det er ikke muligt at spise madpakker eller at gå rundt på museet på egen hånd for børnegrupper i perioden, hvor julearrangementerne afvikles, da vi gerne vil give alle den mest optimale oplevelse – og så skal vores rengøringspersonale også have en chance for at holde husene rene og præsentable.
  • Ved ankomst går gæsterne til garderoben, hvor man hænger overtøj på knager og stiller fodtøj pænt i bakkerne, så vi ikke allesammen får våde tæer.
  • Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
  • Ved tilmelding er det vigtigt, at du har forberedt dig på at oplyse følgende: Institutionens navn, børnenes antal, børnenes alder eller klassetrin, navn på en kontaktperson samt telefonnummer i tilfælde af aflysning, evt. EAN-nummer og emailadresse til institutionen. Det er også vigtigt, at du oplyser, hvis der er noget særligt omkring tilgængelighed/handicaps eller andet, vi bør være opmærksomme på.
  • Max 28 børn pr hold, men meget gerne færre.
  • Et besøg koster 150 kr. og faktureres efter besøget.

Tilmelding på tlf. 9792 0577 fra 9/10.

Thisted Museum – åbningstider

Uge 43

mandag19. oktoberLukket
tirsdag20. oktober11:00 - 16:00
onsdag21. oktober11:00 - 16:00
torsdag22. oktober11:00 - 16:00
fredag23. oktober11:00 - 16:00
lørdag24. oktober11:00 - 16:00
søndag25. oktober11:00 - 16:00