THY 6719 Tornhøj

Gravhøj, langhuse og mystiske grave

Tornhøj har alt det arkæologi man kan ønske sig...

Siden sensommeren 2024 har arkæologerne løbende foretaget udgravninger på det højeste punkt på Sydmors. Det sker forud for grusgravning og med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ind til videre har udgravningerne afsløret bebyggelse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, grave fra bondestenalder og bronzealder og resterne af et forsvarsværk fra jernalderen. Så området har mildest talt alt hvad arkæologerne kunne ønske sig.

Ved udgangen af september 2025 er første fase af udgravningerne slut. Henover vinteren skal prøverne analyseres, de mange fund skal gennemgås og første del af afrapporteringen skal skrives, før udgravningerne starter op igen i foråret 2026. I alt er der ind til nu blevet udgravet mindst 40 langhuse, fem grave, en gravhøj og nogle meget store grøftforløb.

Bebyggelsen

Udgravningen på Tornhøj giver for første gang mulighed for at følge en bebyggelses udvikling på Mors igennem længere tidsperioder. På Tornhøj har arkæologerne for første gang fundet huse fra bondestenalderen på Mors. Ligesom der for første gang har været mulighed for at udgrave et helt og meget velbevaret bulvægshus fra ældre bronzealder.

Bulvægshuset er med sine 6 x 25 meter et godt eksempel på de store halhuse fra ældre bronzealder. I husets midterdel er der spor efter en stald, og huset er dermed et meget tidligt eksempel på opstaldning af dyr i det nordvestjyske område. Men også fundene fra huset er en historie for sig. I nogle af stolpehullerne dukkede der koniske vævevægte op. Et sjældent fund, der fortæller om de aktiviteter der er foregået i huset.

Når vi kommer længere op i tid, bliver husene på pladsen mindre, men til gengæld stiger antallet af samtidige huse. I ældre jernalder ser det ud til, at der har ligget adskillige samtidige gårde i det udgravede område, og det er muligvis i den forbindelse at området deles op med de store grøfter for at adskille markområder og husdyr.

Den præcise udvikling af bebyggelsen på lokaliteten kommer arkæologerne til at bruge nogle måneder på at få helt styr på. Det er en længere proces med gennemgang af alle fund, analyser af prøver og ordning af alle de indsamlede data.

Gravhøj og grave

Blandt pladsens mest opsigtsvækkende fund var dels en spændende grav fra bondestenalder dels en overpløjet men velbevaret gravhøj.

Graven fra bondestenalderen var på alle måder mærkelig. Den var fuldstændigt fyldt op med sten. Den døde var brændt og kun dele af knoglerne var kommet med i graven. Til gengæld indeholdt graven dele af et lille lerkar, der er typisk for den tids gravlæggelser.

Der var tilstrækkeligt meget bevaret af gravhøjen til at vise hvordan den er blevet opført af mindst fire omgange i løbet af bondestenalder og ældre bronzealder. De tre ældste faser i gravhøjen havde cirkelgrøfter anlagt ved foden af gravhøjen og de to af dem har haft en krans af sten stående langs foden. De fire udbygningsfaser passer meget godt med, at der centralt i gravhøjen lå fire grave delvist oven i hinanden. Desværre var der ingen genstande i gravene, så også her må arkæologerne vente på dateringer.

Til gengæld kan vi se hvordan gravhøjen indgår i flere faser af den senere landskabsinddeling. En del af de store grøftforløb løber nemlig ind til gravhøjens fod. Så gravhøjen har været anvendt som et referencepunkt i opdeling af landskabet, muligvis fordi den langt tilbage i tid har fungeret som markering af rettigheder til bestemte jordlodder.