J. P. Jacobsens Verden

Kontaktinfo


"Lys over Landet! Det er det, vi vil."

J. P JACOBSENS VERDEN

– Thisted Museum

Velkommen til Thisted Museums gamle villa, hvor du kan komme tæt på en af Thisteds berømte sønner, digteren og naturvidenskabsmanden J. P. Jacobsen (1847-1885).

Her kan du sætte dig ind i digterens liv, som det formede sig hjemme i Thy, i København og på rejser ud i Europa. Samtidig kan du få indblik i den hjemegn, J. P. Jacobsen fødtes og døde i.

Mindestuen med Jacobsens personlige møbler og ejendele er indrettet på ny – med udgangspunkt i billeder af den originale indretning af hans bolig.

Udstillingen rummer talrige eksempler på kunstværker, der skildrer Jacobsen eller er inspireret af hans værker, og de spænder over omkring 150 års skiftende kunstneriske udtryk.  Formidlingen kommer desuden omkring Jacobsens naturvidenskabelige arbejder og hans indsats med oversættelsen af Darwins værker. Udstillingens udtryk er endvidere præget af et mylder af digterens egne tegninger.

J.P. Jacobsens litterære værker er oversat til mange sprog, og han har stadig mange læsere i hele verden. Her i udstillingen har vi lagt et udvalg af udgivelser frem, som vore gæster er velkomne til at fordybe sig i.

Udstillingen er ubemandet, men tilgængelig i Thisted Museums åbningstid kl 11.00-16.00. Du skal bruge en billet for at komme ind; billetsalg foregår på Thisted Museum, Jernbanegade 11.

ÅBNINGSTIDER

02/01-30/06 Tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00
01/07-10/08 Alle dage kl. 11.00-16.00
11/08-31/12 Tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00

ENTRÉPRISER
– KØBES PÅ THISTED MUSEUM, JERNBANEGADE 11

Voksne kr. 80
- Grupperabat (min. 15 pers.) pr. pers. kr. 75
Pensionist / senior (67 år) kr. 70
- Grupperabat (min. 15 pers.) pr. pers. kr. 65
Studerende med gyldigt studiekort kr. 55
Børn (til og med 17 år) Gratis