På Bunkermuseum Hanstholm kommer du tæt på 2. Verdenskrig i den stærkeste tyske fæstning i Danmark.
Museets enorme bunker var hjem for 90 tyske soldater, men rummede også en af de enorme 38 cm-kanoner. Museumsbunkeren har et samlet areal på ca. 3000 m2, og er dermed en af de største bunkere tyskerne byggede i Danmark. I midten af museumsbunkeren stod en af de fire 38 cm kanoner, som udgjorde det tyske kystbatteri "Hanstholm II".
Batteriet kunne sende sine granater ud på en afstand af 55 km. Sammen med et tilsvarende batteri ved Kristiansand i Norge, på den anden siden af Skagerrak, skulle batteriet i Hanstholm spærre det ca. 120 km brede farvand mellem Danmark og Norge.
Bunkeren består af tre hoveddele: ammunitionsrum, kanonbrønd samt mandskabs- og teknikafdeling.
Den store kanon er ikke bevaret, men en del af bunkerens rum er restaureret og ført tilbage til deres oprindelige udseende med originalt udstyr. I de øvrige rum findes udstillinger, som belyser forskellige sider af befæstningsanlæggenes historie.
I museets moderne udstillingsbygning, Dokumentationscentret, er der spændende udstillinger om de mennesker, som levede i og omkring bunkerne samt om de våben, der blev brugt i ”Atlantvoldens” bunkere.
Udstillingsbygningen blev opført i 2000/2001 og den første udstilling blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II den 30. juni 2002.
Museet ligger placeret i noget af Danmarks smukkeste natur på kanten af Vesterhavet og Nationalpark Thy. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri.
Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I begyndelsen af 1950'erne gennemførte den danske stat imidlertid en beplantning med gran for at give byen Hanstholm ly for vestkystens barske klima. Det er lykkedes, så at man i dag har en smuk og afvekslende klitskov.
I museumsområdet kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten!
Hele sommeren kan man køre med det gamle ammunitionstog, som kører gennem nogle af de store bunkere i det store frilandsmuseum på den retablerede bane på 1,2 km.
Ammunitionsbanen blev anlagt, fordi ammunitionen til 38 cm kanonerne var for tung til, at man blot kunne bakse rundt med den på en sækkevogn. Derfor blev der anlagt en ca. 4,3 km lang smalsporsbane indenfor batteriområdet. Granater og krudtladninger blev af små diesellokomotiver kørt frem til de fire kanonstillinger fra seks store ammunitionsbunkere, som lå lidt længere tilbage i terrænet.