Forskning og projekter – nyere tid
De higer og søger…
Forskning er én af vores faste forpligtelser – og noget af det, vi er sat i verden for som historikere. Samtidig hænger den tæt sammen med det øvrige arbejde. Vi lægger stor vægt på, at vores formidling er baseret på solid faglig viden, som vi selv har været med til at frembringe. Vi bliver hele tiden klogere på Thys historie – og det vil vi gerne dele med jer!
Alt kan være interessant for historikeren, og alt kan have en spændende historie at fortælle. Uanset om det skete for 500 år siden eller i går. Vi forsker både i den lille, lokale historie og i den store, nationale og globale historie – så længe det har tilknytning til Thy. Vi forsker både alene og sammen med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
En stor del af vores forskning foregår sammen med Aalborg Universitet og vores naboer inden for Limfjordsmuseernes Samvirke.
Her på siden kan du se vores forskningsstrategi på nyere tids området for de kommende år og læse mere om de forskningsprojekter, vi er involveret i lige nu.
Projekter
Migrationer fra Limfjordstangen 1825-1925
En februarnat i 1825 brød Nordsøen tværs gennem Limfjordstangen og ind i fjorden. I perioden 1825-1925 var befolkningen på tangen...
Smagen af Thy
Inden for de seneste årtier er Thy blevet smart og moderne. Det er gået fra – både i thyboernes egen...
Atlantvolden
Thys kyster bærer stadig tydeligt præg af den tyske besættelse fra 1940 til 1945 i form af de mange betonbunkere....
Fællesskab i forandring
Indre Mission har på godt og ondt sat sit præg på det danske samfund. Det er et trosfællesskab, som indadtil...