Evakuering af Hanstholm 1942-1943
Den øgede invasionsfrygt og “Vestvold”-ordren fra december 1941 fik især alvorlige konsekvenser for hanstholmboerne. Da tyskerne anså 38 cm batteriet for særligt truet, stillede de i juni 1942 krav om, at Hansted skulle rømmes af sin danske befolkning. Desuden krævede de, at havnebyggeriet skulle indstilles, idet havnen ingen militær interesse havde for tyskerne.
Grunden til det tyske krav var, at tyskerne frygtede en egentlig belejring. Tyskerne havde samlet betydelige lagre af fødevarer til deres egne tropper, men tyskerne ønskede ikke også at afse forsyninger til civilbefolkningen. I givet fald ville den tyske kommandant simpelthen lade befolkningen afmarchere under tysk ledelse – hvis det var muligt!
De danske myndigheder forsøgte at begrænse omfanget af evakueringen, men den 25. november 1942 måtte de udstede bekendtgørelsen om evakueringen af Hansted. Sidste frist for evakueringen var 15. februar 1943. For at fremskynde fraflytningen mest muligt blev der givet pengepræmier til familier, som flyttede hurtigt
Hanstholmboerne genhuses
Pga. boligmangel på egnen, opførte den danske stat baraklejre til dem, som ikke kunne finde anden bolig. Der blev bygget baraklejre forskellige steder på egnen. Der blev bygget en lille baraklejr med ca. 20 barakker ved Nytorp, lidt øst for Hanstholm, og en stor lejr med 60 barakker ved Ræhr, ca. 5 km øst for Hanstholm. I Hirtshals blev der forskellige steder i byen bygget ca. 30 barakker til de fiskerfamilier, som var flyttet dertil.
Januar 1943: møblerne læsses på lastvognen og køres derefter til barakkerne i Ræhr.
En af “hovedgaderne” i baraklejren i Ræhr for de evakuerede.
En hyggelig og afslappet stund i lejren ved Ræhr.
På grund af den korte tidsfrist var lejren langtfra færdigindrettet, da hanstholmboerne flyttede ind. Der var således kun en enkelt vandhane til alle beboerne og ingen elektricitet. Værre var det dog, at arbejdet var dårligt udført og barakkernes indretning dårligt gennemtænkt. Således var lokummet anbragt ud for køkkenet, kun adskilt af en tynd, utæt bræddevæg.
Barakkerne var desuden små – de største målte kun 8 x 4 m, og rummede stue, soveværelse og køkken. Det var meningen, at hver barak skulle rumme en hel familie, som – selv efter datidens forhold – fik meget lidt plads.
Barakkerne stod desuden med kun få meters mellemrum, så privatlivet havde trange kår i lejrene. De trange forhold og de fælles besværligheder skabte dog også solidaritet og grobund for et sammenhold, der var tættere end det hanstholmboerne havde kendt, da de boede i hvert sit hus i Hansted.
Hjemvenden
Først den 1. juni 1946 kunne hanstholmboerne flytte tilbage. Omkring 25 huse og tre gårde var blevet revet ned af tyskerne. De øvrige huse var ikke blevet vedligeholdt, og bar præg af slid og hærværk. Kun ca. 500 ud af de godt 800 indbyggere vendte tilbage, da de nu havde slået rødder andre steder.