Kommunikationsmedarbejder søges!
Vil du være med til at fortælle historien om Thy - og gøre den relevant for mennesker i dag?
På Museum Thy arbejder vi hver dag med at bevare, indsamle, formidle og levendegøre vores fælles kulturarv. Nu søger vi en kreativ og idérig kommunikationsmedarbejder, som kan være med til at sende museets mange historier, arrangementer og aktiviteter ud over rampen.
Som en del af et stærkt fagligt hold bliver du den, der hjælper med at sætte ord og billeder på det, der sker på museet - fra den store udstilling over nyeste viden fra de arkæologiske udgravninger til den lille sjove og interessante historie fra hverdagen bag facaden.
Ansøgningsfrist d. 30. september. Find opslaget nedenfor.

