Jul i Thy 2025

Jul i Thy 2025 er 95. årgang af det populære hæfte, som siden 2014 har været udgivet af Museum Thy.

I år har hæftet et tema, som man ifølge redaktionssekretær Villy Dall kan kalde "med Thy i hjertet ude i den vide verden". Tre af forfatterne har skrevet fra Silkeborg, Paris og South Carolina i USA.

Bent Jensen blev født 1975 og voksede op i Nors, men har de seneste mange år boet i Midtjylland. 86-årige Ingrid Mouliérac fra Paris kom første gang på besøg hos morforældrene i Thisted i befrielsesåret 1945, men er trofast kommet herop siden – senest var hun i Thy i sommeren 2024. Og Cathrine Kyster Giery blev født i Thisted 1974 og døbt med efternavnet Kristensen, men de seneste 20 år har hun boet i USA, hvorfra hun udgiver børnebøger på dansk.

Blandt årets artikler i Jul i Thy kan man også læse om avisdrenges entreprenørskab i Frøstrup for et par menneskealdre siden, om postvæsenets historie i Vestervig gennem tiderne, om en helt særlig kjole fra præstegården i Skyum, om en plejedrengs oplevelser i Sydthy før karrieren som boksemester og om den flyvende Prins Henriks indvielse af Thisted Lufthavn i Tved 1970 – for nu af nævne nogle af flere.

Bogen kan købes ved lokale boghandlere, på Museum Thys afdelinger samt på webshoppen: museumthy-shop.dk


Del opslaget