Augustas samling blev grundlaget for Thisted Museum
Det var en samling af oldsager fra amatørarkæologen, danselærerinde Augusta Zangenberg (1846-1915), som dannede grundlag for etableringen i 1905 af Thisted Museum, fremgår det af Historisk Årbog Thy 2024.
Årbogen udkom i forlængelse af generalforsamlingen i Historisk Samfund Thy, der blev stiftet 1903 og 1905 stod bag etableringen af museet. Og som siden 1906 har udgivet årbogen. Redaktionen har i år bestået af Michael Riber Jørgensen, Jytte Nielsen, Svend Sørensen, Jens Andersen og Villy Dall.
I august fejrede Thisted sit 500-års-købstadsjubilæum, og det afspejler sig naturligt i årbogen, som indeholder en række artikler med relation til byens historie. Og omslaget viser det ny gavlmaleri på Thisted Musikteater med Augusta Zangenberg som motiv og udført at billedkunstner Frida Stiil Vium (1997-). Det blev afsløret i forbindelse med købstadsjubilæet.
Augusta Zangenberg er her fotograferet som ca. 55-årig. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Augusta Zangenberg er absolut hæderen værdig, skriver museumsleder Jytte Nielsen i en artikel i årbogen. Artiklen slutter: ”Augusta Zangenberg ville leve et selvstændigt liv i en mandsdomineret verden … I dag kan vi takke hende for én af grundstenene i Thisted Museum og for at have modet til at gennemføre sine to livsspor – dansen og arkæologien. Titlen på værket – ”Modige trin” – kunne ikke være mere velvalgt. Det samme gælder placeringen – næsten der, hvor barndomshjemmet lå. Tak Augusta og Tak Frida.”
Men også sporene af det ældste Thisted er beskrevet i årbogen af Charlotte Boje H. Andersen – og så naturligvis selve købstadsrettighederne, der har gjort Thisted til den by, vi oplever i dag. Dem og tidligere købstadsjubilæer har Michael Riber Jørgensen dykket ned i.
Før bygningen af J. P. Jacobsen Shoppingcenter blev der foretaget udgravninger. Her ses området mod syd fra Storegade. På trods af de lidt kaotiske forhold var det muligt at få ny viden om Thisteds ældste historie. Foto: Museum Thy
Undervejs i historien byder årbogen på forskellige nedslag, bl.a. fortæller Villy Dall om, hvorfor Thisted ikke fik del i den amerikanske Marshall-hjælp efter Anden Verdenskrig i form af en bilfabrik. Jens Andersen har kigget på Smedjen i Strømgade og på det nu overdækkede åløb gennem byen.
Det eneste billede, som kendes fra arbejdet på Kringeltorv i sommeren 1907 med omlægningen af åløbet gennem Thisted. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Jens Andersen bringer i år tredje og sidste artikel om de tyske kommandanter på besættelsestidens fæstning i Hanstholm, og Kåre Jørgensen beskriver Vorupør omkring året 1800. Knud Holch Andersen fortæller om Aage Rosendal Nielsen (1921-2003) og hans verdensuniversitet i Skyum, mens Morten Hammer fortæller om opbygningen af hjemmeværnsforeninger efter Anden Verdenskrig. Og så har Ole Bertelsen set på, om Søren Christian Pedersen fra Ballerum var en typisk 1800-tals-vaneforbryder eller snarere et offer for sine livsomstændigheder.
Den tredje og sidste kommandant på besættelsestidens fæstning i Hanstholm, Diedrich Knippenberg, ses på dette billede vise general Erwin Rommel rundt i fæstningen ved dennes inspektionsbesøg i december 1943. Foto: Museum Thy
Langt tilbage i historien kommer vi i en artikel, hvor Anne Louise Haack Olsen og Jens Henrik Bech beskriver udgravninger i perioden 1973-93 af gravhøje ved Nørhå, som viste sig at rumme begravelser fra en periode på ca. 2500 år – altså fra den ældre bondestenalder til den sidste del af bronzealderen. Det var for ca. 5500 år siden, at de første mennesker blev begravet i disse høje.
Gravkammer og randsten set fra sydøst. Udgravningerne af gravhøje ved Nørhå foregik i perioden 1973-93, og der blev fundet begravelser fra en 2500 år lang periode fra stenalderen til bronzealderen. Foto: Museum Thy
Historisk Årbog 2024 er på 192 sider, og den indeholder i alt 20 længere eller kortere historiske artikler samt beretning fra Historisk Samfund Thy og diverse oversigter.
