Folkekons inviterer til en aften fyldt med med musikalsk nærvær, tradition og fornyelse. Kom og hør studerende fra Folkekons, når de spiller traditionelt og nyskrevet folkemusik, og oplev mødet mellem den nye musik og den gamle kulturarv.

Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium – i daglig tale kaldet “Folkekons” – har igennem årene været en kilde til både bevaring og innovation inden for dansk folkemusik. Folkekons er en institution dedikeret til at uddanne og inspirere de næste generationer af folkemusikere. På uddannelsen kombineres traditionelle elementer med moderne innovation for at skabe en dynamisk musikscene, der hylder Danmarks rige kulturarv. Turnéen er en helt særlig mulighed for at høre Danmarks folkemusikstuderende midt i den store udvikling, det er at studere dette ene emne i 3-5 år. Koncertprogrammet afspejler ligeledes uddannelsens omfavnelse af den danske folkemusik, samt folkemusik fra andre steder i verden. Dette kommer alt sammen til live ved et musikalsk møde mellem 11 studerende, der alle er forskellige steder i deres uddannelse og udvikling.

I programmet kan man finde gamle, traditionelle, nyfortolkede og kendte melodier, samt nyskrevet materiale. Musikken har en unik lyd! Både pga. de mange forskellige – og til tider utraditionelle – instrumenter der spiller sammen, men også pga. sammenholdet mellem mennesker, der har ønsket om at dele denne fantastiske genre af musik med så mange som muligt. 

Museum Thy lægger hus til, mens Heltborg Borgerforening står for drikkevarer og Thy Folkemusik for musikken. Der er ikke udstillinger på museet under arrangementet.

Pris: 150 kr. – dog 125 kr. for medlemmer af Thy Folkemusik.

Sted: Heltborg Museum, Skårhøjvej 15, 7760 Hurup Thy

 

Del event