Foredrag: Granitten i Lodbjerg Fyr
Foredrag v. Jan Hammer, Nordjyllands Kystmuseum.
Inden bygningen af Lodbjerg Fyr i 1883 efterlyste entreprenøren byggematerialer til fyret i en avisannonce. Siden har der været lidt diskussion om, hvor materialet kom fra. Der var en del formodninger om, at Hirsholmene ud for Frederikshavn leverede.
Efter arkivundersøgelser på Rigsarkivet og Nordjyllands Kystmuseum stod det efterhånden klart, at et lille øsamfund udenfor Frederikshavn var i stand til at levere betydelige mængder granit til fyret. Det endelige bevis kom, og vi kan endda sætte navn på stenhuggerne.
Foredraget tager udgangspunkt i Hirsholmene Stenhuggeri og belyser dets betydelige brug af naturens ressourcer, herunder byggerierne af bl.a. Lodbjerg Fyr.
Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Sted: Heltborg Museum, Skårhøjvej 15, 7760 Hurup.
Pris: Gratis.