Foredrag: Flugten fra Stalin
Præsentation af ny bog om de baltiske flygtninge til Danmark 1945.
I efteråret 1944 flygtede millioner af baltere og østeuropæere fra Stalins fremadstormende tropper. Efter måneders kulde, sult og bomberegn endte flere tusinder af dem i det danske flygtningesystem. Men da befrielsesbudskabet lød, var de stadig på flugt. For hvor er hjem, når ens eget hjemland er blevet til en sovjetisk republik? En del af dem kom til Dragsbæklejren ved Thisted.
Brian Traantoft Rasmussen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og cand.soc. i Global Refugee Studies fra Aalborg Universitet. Han er forfatter, fast klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og konceptudvikler og redaktør på Københavns Folkeuniversitet.
Han har sammen med journalist Thomas Græsbøll Svaneborg skrevet en ny bog ”Flugten fra Stalin” på baggrund af interview med flygtninge og efterkommere samt kildemateriale fra ind- og udland. De ca. 6000 baltiske flygtninge blev i efterkrigstidens Danmark mødt af kærlighed og varme, mistro og skepsis, og de kom til at udfordre den nationale og internationale gæstfriheds grænser til det yderste.
Arrangeret i samarbejde med: Arbejdsgruppe Gunnar Berg, Thisted Frie Oplysningsforbund (TFO), Kulturelt Samråd (KS) i Thisted Kommune, Musikskolen i Thy, Thisted Teaterkreds, Foreningen Norden Thisted Museum Thy, Historisk Samfund Thy og Beredskabsstyrelsen Nordjylland.
Pris: 80 kr.
Sted: Foredragssalen, Jernbanegade 6, Thisted