Den nye kirkegård
Fortælling og vandring ved historiker Jimmy Munk Larsen.
I anledning af 100-året for indvielsen af den nye kirkegård udkommer en ny bog om nogle af de gravlagtes historier. På den gamle afdeling længst mod vest skal vi bl.a. høre om redningsmanden Store Knud, tre fiskere der kom på langfart, en stout strandfoged og en udvandrer, der blev sendt retur.
Besættelsen og 2. Verdenskrig har også sat sig aftryk på den gamle afdeling. Vi skal bl.a. høre om en lokal kvinde der faldt for tyske kugler og da en Vorupørbåd blev minesprængt, allierede krigere, modstandsfolk og et offer for retsopgøret.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Senest 12/9 kl. 12.00 på 9792 0577. Max 30 deltagere.
Mødested: Kirkegården, Bredkærvej syd for Vorupør Kirke.