Cykeltur: Sperring Sø rundt
Vi skal på en kulturhistorisk cykeltur omkring den nu drænede Sperring Sø med en god håndfuld rast med nedslag i områdets historie undervejs.
Vi skal bl.a. forbi ofrede hunde, en henrettet russer, et gammelt andelsfrysehus, J.P. Jacobsens botaniseringer, et middelalderligt voldsted, et unikt oldtidsfund og et par kirker.
Tag kikkert og kaffekande, drikkedunk og madpakke i cykelkurven og vær med til at opleve en museumsvandring på to hjul. Vi tilpasser tempoet til deltagerne, så man skal ikke være eliterytter for at kunne deltage. Vi cykler i alt omkring 15 km i et roligt tempo, hvorfor sluttidspunktet kan variere.
Tilmelding senest 11/6 på tlf. 9792 0577.
Pris: Gratis
Sted: Foran Sjørring Station.

