Arkæologi
Arbejdet ved museets arkæologiske afdeling spænder vidt. Som det kulturhistoriske museum med arkæologisk ansvarsområde i Morsø og Thisted Kommuner foretager museet administration af Museumsloven og udgravninger i de to kommuner på statens vegne.
Lokalt arbejder museets arkæologer sammen med kommunerne, Nationalpark Thy og private bygherrer om både arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder og formidling af kulturhistorien i landskabet. Nationalt arbejder museet sammen med andre museer og hhv. Københavns og Aarhus Universitet om arkæologisk forskning. I tilgift varetager museet tilsynet med fredede fortidsminder i Morsø, Skive og Thisted Kommuner på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen.
Materiale fra museets arkæologiske samling anvendes hvert år i en række forskningsprojekter. Fra mindre ph.d.-projekter til store internationale projekter er de velbevarede materialer fra Thy i stor efterspørgsel. For tiden bruges materialer fra den arkæologiske samling i projekter om alt fra vikingetidens tekstilproduktion til udforskningen af hvalers DNA.
Blandt arkæologernes hovedopgaver er:
- Udgravninger forud for råstofgravning, byggeri eller andet anlægsarbejde
- Tilsyn med de fredede fortidsminder
- Sagsbehandling jf. Museumsloven
- Forskning i tidligere tiders livsvilkår og samfund fra jægerstenalder til renæssance
- Samlingsvaretagelse og bevaring
Her på siden finder du nærmere beskrivelser af museets arkæologiske arbejde og den spændende forhistorie i Nordvestjylland. Vi arbejder løbende på, at lægge flere historier og materialer ud, så vi til stadighed kan vise mere af den spændende arkæologi