Fortidsmindedag: Tvorup
Resterne af Tvorup Kirke, der blev nedlagt i 1794, ligger som en fredet ruin i en lysning i plantagen og vidner om dengang, området bestod af dyrkede marker og gårde. ”Gryden” i Tvorup Klitplantage er en af de første vellykkede tilplantninger fra midten af 1800-tallet, hvor bjergfyr for alvor blev rullet ud for at stoppe sandflugten.
På den nationale fortidsmindedag besøger vi området og hører om landskabets historie. Vi skal ud på en lille gåtur, så tag passende påklædning på. Husk kaffekurv og evt. siddeunderlag.
Arrangeret i samarbejde med Naturstyrelsen Thy.
Arrangementet er ikke egnet for gangbesværede.
Sted: P-pladsen i den nordlige ende af Egebaksandevej, med tilkørsel fra Tvorupvej.
Pris: Gratis

