At sætte ord på kz-fangernes hverdag eller mangel på samme under 2. Verdenskrig er en umulig opgave, men kan man sætte toner på?
Den danske musiker Benjamin Koppel har komponeret et værk fremført som et bud på at videreformidle en historie, der ikke må glemmes. På baggrund af interviews med overlevende fanger fra kz-lejrene er der trukket citater med ind i musikken.
Til koncerten kan du opleve Benjamin Koppel og et ensemble af dygtige musikere. Koncerterne indledes med samtale med Benjamin Koppel med udgangspunkt i hans roman ”Sommerfuglens stemme”.
Dørene åbner ½ time før.
Arrangeres i samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, Spillestedet Thy og KulturRummet.
Pris: 250 kr. Køb billet her
Sted: Hanstholm Fyr, Tårnvej 7, 7730 Hanstholm