Thys kyster bærer stadig tydeligt præg af den tyske besættelse fra 1940 til 1945 i form af de mange betonbunkere. Bunkerne er resterne af den befæstningslinje, som under betegnelsen ”Atlantvolden” strakte sig langs det europæiske kontinents kyster fra Nordnorge til den spanske grænse.
Sporene efter Besættelsestiden er centrale i Bunkermuseum i Hanstholm forskning og formidling, og Museum Thy bød derfor ind med et projekt, da Velux-Fonden i 2014 udbød den første runde af sin ”museumssatsning”, som sigter på at fremme forskningen på museer i samarbejde med universiteter. Museum Thy og Bunkermuseum Hanstholm udarbejdede i samarbejde med Nordjyllands Kystmuseum og Vendsyssel historiske Museum, som også har museumsafdelinger i bunkere, samt Aalborg Universitet et forsknings- og formidlingsprojekt med titlen ”Atlantvolden i Nordjylland”. Projektet var et blandt fem, som blev udvalgt, og det blev påbegyndt i 2016 og afsluttes med udgangen af 2018.
Projektet ”Atlantvolden i Nordjylland” undersøger dels befæstningsanlæggene udvikling i Nordjylland i årene 1940-45, herunder også byggeriets påvirkning af det lokale arbejdsmarked, dels brugen af bunkerne efter krigen. En vigtig, og den økonomisk tungeste, del af projektet er et Ph.D.-studie (gennemføres på Vendsyssel Historiske Museum), som skal belyse, hvordan bunkerne udviklede sig fra at være skampletter til at blive museer og kulturhistorie.
Resultaterne af undersøgelserne vil blive trykt som et større bogværk og i en række artikler samt præsenteret på et internationalt forskningssymposium, som afholdes i Hanstholm 23.-24. maj 2018.
Derudover er det også meningen, at de vigtigste af bunkeranlæggene skal formidles ude i landskabet – ”stedbunden formidling”. Det vil ske ved hjælp af tavler på stedet, som henviser til en selvstændig hjemmeside, hvor man kan læse mere om de enkelte bunkerstillingers historie.
Dronefoto: Bunkers i Vigsø, Allan Ekström