Oldtidsmark under sandet

En oldtidsmark under sandet

De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Testcenteret i Østerild klitplantage har fortsat vinteren igennem. I sidste omgang gjaldt det de målemaster, der skal stå ud for hver af vindmøllepladserne. Ved den sydligste målemast fandtes et stykke af en meget velbevaret pløjemark, omkring 2.500 år gammel,  på bunden af et 2 m dybt hul til et af bardunfundamenterne.

 

Opmåling af pløjespor fra oldtiden 2 m under overfladen. grundvandet står højt i området og må suges op med sugespidser.

 

Der er tidligere fundet spor efter oldtidsmenneskers færden netop i denne del af området, og at grave sig nedad her er som at bladre baglæns i landskabshistorien på stedet. Øverst ligger 1,5 m flyvesand fra de sidste mange hundrede års sandflugt.  Derunder kommer et lag tørv på ca. 50 cm. Det stammer fra en periode, hvor grundvandsstanden var meget høj og der har været en mose på stedet. Øverst i tørven stod mange sandfyldte spor efter dyr, der har gået i området efter at der var blevet mere tørt. Området har på dette tidspunkt formentlig været et overdrev, hvor kvæget har græsset.

 

Spor efter dyr  ses som lyse sandpletter i tørvens overflade.

 

Under tørven ligger så endelig, 2 m under overfladen, et forseglet landbrugslandskab fra oldtiden.

Pløjesporene fra oldtidens plov, arden, står tydeligt i det lyse sand. Bonden er gået op og ned, først i den ene retning og derefter på tværs, for at løsne jorden bedst muligt med sin énfurede plov. Hans pløjejord ville ikke imponere en moderne landmand, men fund fra bopladser ved Bjerre Enge, der ligger i et lignende område, viser, at man faktisk kunne dyrke både byg og hvede her.

 

Pløjesporene fra oldtiden kommer frem under gravemaskinens skovl.

 

Pløjelaget er et 12 cm tykt lag af gråt sand med spredte rester af affald fra husholdningen : Små stumper af potteskår, flintafslag, nistre af trækul og stykker af kogesten, der har været brugt ved madlavningen. Der er ingen boplads lige på dette sted, så husholdningsaffaldet er sandsynligvis kommet ud på marken ved at man har gødsket den.

Markens nordlige grænse har været markeret ved en grøft, men dengang som i dag var sandflugt et stadigt problem, og grøften er på kort tid blevet fyldt med sand. Det samme kan man se i øjeblikket  ved de grøfter, der graves i forbindelse med anlægsarbejdet. Samtidig er der pløjespor i toppen af det sand, der ligger i oldtidsgrøften, så bonden har opgivet at rense den op igen og har pløjet hen over stedet.

 

Gennemskåret grøft i nordenden af marken. Grøften er fyldt op med lyst flyvesand. Til højre ses pløjespor, til venstre ses spor efter mosegrise og andre dyr – her er vi uden for marken. Bemærk pløjesporene oven i grøften.

 

Moderne grøft under tilsanding i området.

 

At dømme efter nogle af de potteskår, som er fundet i pløjelaget er vi formentlig lige omkring 500 f. Kr., på overgangen mellem bronzealderen og jernalderen.

 

Svensk helleristning fra bronzealderen. Bonden pløjer med en ard forspændt med to okser.

 

Anne-Louise Haack Olsen

30.03.2012