Hanstholm - fæstning og by 1940-1945
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 gjorde den tyske besættelsesmagt Hanstholm til deres stærkeste fæstning i landet. Stedet var af strategisk betydning for den tyske marine, fordi man herfra kunne kontrollere indsejlingen til Skagerrak ved hjælp af kanoner og søminer. Kernen i fæstningen blev det store 38 cm-batteri, hvis kanoner kunne sende deres granater ud på en afstand af 55 km – næsten halvvejs til Norge. I 1979 blev Bunkermuseum Hanstholm indrettet i en af batteriets fire kanonbunkere.
Bogen ”Hanstholm – fæstning og by 1940-45” beskriver på grundlag af et meget stort kildemateriale fæstningens indretning og udvikling samt ikke mindst livet i og omkring bunkerne. For Hanstholms civile befolkning fik befæstningsbyggeriet livsomvæltende betydning, for holmboerne blev i 1942/43 tvunget til at forlade deres hjem, og først i 1946 kunne vende tilbage til en by, som var forandret til ukendelighed.
Helbindsbogen på 160 illustrerede sider er skrevet af Bunkermuseum Hanstholms afdelingsleder Jens Andersen, der er forfatter til flere bøger om Atlantvolden og Besættelsestiden.
Bogen kan købes hos Museum Thy, lokale boghandlere samt på museets webshop.
Skriv et svar