På Kanten

Niels Algreen Møller 8. oktober 2026

Nyt forskningsprojekt

Sammen med Nationalmuseet, Nationalpark Thy og Geoscience ved Aarhus Universitet er museets arkæologer i gang med at udvikle et projekt om samspillet mellem mennesker, klima og landskab gennem 6.000 år.

Thy er et ideelt ”laboratorie” til at undersøge samspillet på grund af en markant landskabsudvikling og arkæologiske lokaliteter med gode bevaringsforhold. I projektet vil vi udnytte mulighederne og undersøge vegetationsudvikling, sandflugt, kystudvikling og menneskets tilpasning til de ændrede forudsætninger.

På mange måder ligger Thy "på kanten". Nærheden til Nordsøen giver kortere vækstsæsoner end i resten af landet og gør området sårbart over for klimaudsving i kolde og våde klimaperioder. Og i ustabile perioder med øget vindaktivitet har intensiv sandfygning fra kysten givet store problemer i især Vest- og Nordthy. Men samtidigt har landhævning gradvist givet nye græsningsarealer for husdyr på tidligere havbund og i perioder med relativt varmt og stabilt klima trives og udvikler lokalsamfundene sig i en grad, så der meget tidligt er en høj befolkningskoncentration i Thy.

Allerede i løbet af bondestenalderen sker en markant befolkningstilvækst. Fra midten af bondestenalderen, ca. 2.400 f.Kr., førte intensiv brug af landskabet til en markant afskovning og de efterfølgende ca. 4.300 år var store dele af Thy næsten helt uden træer. Endnu mere udpræget er befolkningskoncentrationen i tidlig bronzealder, hvor der opføres tusindvis af gravhøje i Thy.

Fund viser hvordan menneskene i løbet af bronze- og jernalder i udpræget grad begynder at bruge tørv som både byggematerialer og brændsel på grund af mangel på træ i det tætbefolkede Thy. Men senere, i løbet af jernalder og igen i den sene middelalder, udfordrer markante ændringer i klimaet og udbredt sandfygning formentlig de lokale samfund i Thy.

Den præcise sammenhæng mellem ændringer i klima, lokalmiljø og den menneskelige tilpasning er imidlertid endnu dårligt belyst og vi mangler svar på mange spørgsmål. Hvornår foregår de største tilsandinger? Kan vi spore ændringer i dyrkning, dyrehold og kost, når klimaet forværres og landskabet ændres? Begynder befolkningen f.eks. at spise mere fisk når muligheden for korndyrkning forringes? Overudnytter de fortidige samfund landskabet og er mennesket dermed med til at forringe ressourcegrundlaget? Og sker der til tider en affolkning af Thy?

Gode bevaringsforhold

Det dynamiske landskab er sammen med den meget vekslende undergrund med til at skabe ideelle forhold for undersøgelser af vekselvirkningen mellem menneske og natur. Velbevarede forhistoriske marker og bopladser ligger begravet under sandklitterne langs kysten og kridtundergrunden i Nordthy giver gode bevaringsforhold for knogler. Bevarede markflader kan fortælle om gødskning og agerbrug mens knoglerne kan bruges til at belyse menneskets fødeindtag. Endelig har vi i de bevarede jordlag og søer gode muligheder for at udtage prøver af f.eks. pollen til at belyse udvikling af vegetation og lokalklima nærmere.

Forprojekt

Projektet har opnået økonomisk støtte med en bevilling på 750.000,- kr. fra Augustinus Fonden til at gennemføre projektmodning. Med den støtte i ryggen planlægger vi at gennemføre en indledende databehandling og dataindsamling forud for en større forskningsansøgning