Nu er Historisk Årbog Thy 2022 udkommet. Det skete i forlængelse af generalforsamlingen 15. november i Historisk Samfund Thy, der blev stiftet 1903, og som siden 1906 har udgivet årbogen. Redaktionen har i år bestået af Michael Riber Jørgensen, Hans Peter Kragh, Jytte Nielsen, Svend Sørensen, Jens Andersen og Villy Dall. Årbogens 144 sider indeholder 18 længere eller kortere artikler foruden beretninger og referater fra Historisk Samfund samt en oversigt over lokalhistorisk litteratur fra det seneste år. Så der er masser af læsestof til de lange vinteraftener. I år kan godt halvdelen artiklerne dateres til 1900-tallet, mens andre rækker tilbage til 1800-tallet og en enkelt til 1700-tallet.
Af indholdet kan nævnes:
Jens Andersen fortæller om den tyske kommandant på Hanstholm-fæstningen Otto Crüger (1888-1942) de første to år efter Besættelsen 1940. Han var fra Posen (nu Polen) og bosat i Königsberg (nu Kaliningrad i Rusland), og Bunkermuseum Hanstholm har i en snes år haft kontakt med hans søn Gerd Crüger.
Den første tyske kommandant på Hanstholm-fæstningen Otto Crüger (1888-1942) ses her med sine to sønner under hjemmeorlov i Königsberg (i dag: Kaliningrad) i januar 1940. Foto: Bunkermuseum Hanstholm.
Den danske stumfilm ”Vester Vov Vov” fra 1927 foregår på Vesterhavet, og det meste af den er optaget i Thy, nærmere bestemt i og omkring Nr. Vorupør. Det fortæller Anders Dandanell Skjødt om i en artikel.
Stumfilmen ”Vester Vov Vov” fra 1927 foregår på Vesterhavet og blev indspillet i Thy. Af denne still fra filmen fremgår det tydeligt, at redningsbåden er fra ”Nørre-Vorupør”.
Da det tidligere Pakhuset i Nykøbing Mors fik ny ejere i efteråret 2020, skiftede hotellet og brasseriet navn til Steenbergs. I en artikel forklarer Kåre Jørgensen, hvordan hjemstavnen Stenbjerg helt tilbage fra 1700-tallet har givet anledning til efternavnet Steenberg, og det var så købmand Johan Busch Steenberg (1797-1861), der 1850 lod pakhuset opføre på havnen i Nykøbing.
Hotellet og brasseriet Steenbergs i Nykøbing Mors, der tidligere var kendt som Pakhuset, fik i efteråret 2020 navn efter Johan Busch Steenberg (1797-1862), der lod pakhuset opføre 1850. Hans efternavn stammer fra Stenbjerg. Foto: Kåre Jørgensen
Købmand Mads Skaarup Pedersen (1886-1971) drev først skibshandelen på det, der nu hedder Grydetorv i Thisted i den ejendom, hans morbror Poul Taabbel havde ladet opføre 1917, og siden Thisted Olie-Import. Men han bevarede interessen for småskibene og var 1941 med til at finansiere galeasen ”Talata”, som derfor blev hjemskrevet i Thisted, men aldrig besøgte sin hjemhavn. Skibet sejler stadig, nu som skoleskibet ”Zar”, fortæller Mads Skaarup Pedersens søn Bendt Fogh (født 1926) i en artikel.
Mads Skaarup Pedersen (1886-1971), til højre, var først skibshandler, siden oliehandler på havnen i Thisted. 1941-62 finansierede han galeasen ”Talata”, som nok var hjemskrevet i Thisted, men som aldrig har besøgt sin hjemby. Privatfoto
Historiker og tidligere redaktionsmedlem ved årbogen Knud Holch Andersen har skrevet nekrolog over journalist Flemming Skipper (1939-2022), som gennem de seneste 25 år selv har været lokalhistoriker, redaktionsmedlem ved årbogen og medforfatter til en række lokalhistoriske værker af stor betydning.
Arkitekt Claudius August Wiinholt (1855-1905), der 1888 etablerede sig med egen tegnestue i Viborg, har lagt navn til en række korskirker og andre markante bygninger i Jylland, fortæller Jimmy Munk Larsen i en artikel, og heriblandt er nabokirkerne Stenbjerg og Vorupør fra hhv. 1895 og 1902.
Stenbjerg Kirke er ligesom Vorupør Kirke tegnet af arkitekt C. A. Wiinholt (1855-1905), og i det hele taget er han kendt for at have tegnet en række korskirker og andre markante bygninger i Jylland. Foto: Jimmy Munk Larsen
Dialektforsker Torben Arboe fra Centret for Jysk Dialektforskning ved Aarhus Universitet gennemgår dialekterne i de fem sogne på Hannæs – det sted, hvor de vestjyske dialekter møder de østjyske. Samtidig er kilderne uenige om, hvorvidt det geografiske begreb dækker alle de fem sogne eller kun de tre sydlige, sædvanligvis her på egnen kendt som Sydhannæs. Mens begrebet Nordhannæs vel knap findes.
Amatørteater har haft stor udbredelse i Thy, og et ekstra tilskud fik Hanstholm-dilettanterne, da forfatteren Bertel Budtz Müller, der havde været leder af Arbejdernes Teater i København, og hans kone, skuespilleren Frida Budtz Müller 1929 flyttede til Thy. 1937 drog amatørtruppen fra Hanstholm til København, fordi den skulle opføre Johan Skjoldborgs skuespil ”Slægten”, som havde været årets stykke hjemme, i Stærekassen på Det Kongelige Teater. Det var nemlig her, Statsradiofonien (nu Danmarks Radio) optog teaterforestillinger til at blive udsendt i radioen. Den historie fortæller Svend Sørensen i en artikel.
Hanstholm-dilettanterne ses her fotograferet 1937 af Thisted-fotografen L. H. Gram forud for turen til København, hvor man opførte Johan Skjoldborgs skuespil ”Slægten” i Stærekassen på Det Kongelige Teater til en optagelse til radioen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Trine Madsbøll fortæller om ”gamle danse” i Thy, især på grundlag af videointerview fra sommeren 1987 med Valborg og Ejner Ringgaard fra Skovsted og med Thea og Svend Aage Madsbøll fra Hillerslev, men suppleret med citater fra andre dansere og spillemænd på egnen samt fra bogen ”Thybal” fra 2008 af Jack Jacobsen og Gitte Thofte.
Billedet er fra en danseaften i Sennels Forsamlingshus 1987. Forrest ses Peter Krægpøt i slutningen af tredje tur i ”Tre-turen”, hvor der sluttes af med et hørligt tramp, kaldet en appel, på to-slaget i sidste akt. Foto: Henrik Jørgensen
Kvinderne fik stemme- og valgret til menighedsråd 1903, kommunale råd 1908 og ved landsdækkende valg med grundloven af 1915. Landstinget, som blev afskaffet 1953, var i modsætning til Folketinget valgt ved indirekte valg, hvor man ude i kredsene valgte valgmænd (fra 1918 af begge køn), som så samledes i nogle store landstingskredse for at vælge de egentlige medlemmer af Landstinget. Villy Dall fortæller om de 56 kvinder, der i perioden 1918-53 var opstillet i Thisted Amt som kandidater til valgmandsvalgene. Kun 16 af de 56 kvinder blev dog valgt som ”valgmænd”.
Karen Aaberg (1882-1980) var nok den mest markante kvindelige politiker i Thy i første halvdel af 1900-tallet. Hun var medlem af Thisted Byråd for Venstre 1933-58, og både 1932 og 1939 blev hun valgt som en af partiets ”valgmænd” til landstingsvalget. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Jytte Nielsen fortæller om digterpræsten St. St. Blichers rejse til Thy 1833 og rejsen langs den jyske vestkyst fra Hamburg til Skagen 1838-39. Sidstnævnte resulterede i bogen ”Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe”. Som illustrationer bringes flere gouacher af den i Salling fødte furbo Rasmus Henrik Kruse (1796-1877), der besøgte Thy første gang i slutningen af 1830’erne - nogenlunde samtidig med Blicher – og som i øvrigt er kendt for sine topografiske værker.
1849-prospekt af Agger-kanalen – en gouache af Rasmus Henrik Kruse (1796-1877) fra Fur. Han var på sin første rejse i Thy i slutningen af 1830’erne – nogenunde samtidig med, at digterpræsten St. St. Blicher besøgte egnen. Foto: Det Kongelige Bibliotek