Nyheder

Atlantvold_forside.jpg

Atlantvolden i Nordjylland

13-12-2018

Langs vore kyster kan man stadig støde på større eller mindre samlinger af betonbunkere. Det er resterne af de forsvarsanlæg, som den tyske besættelsesmagt i årene 1940-45 lod opføre for at forhindre en allieret invasion. I den tyske propaganda blev disse forsvarsanlæg kendt som ”Atlantvolden”.

 

De tyske betonbunkere er i dag stort set de sidste ægte spor efter de dramatiske år 1940-45, og de pirrer fantasien.

 

Museums- og universitetsfolk fra tre nordjyske museer, Museum Thy, Vendsyssel Historiske Museum og Nordjyllands Kystmuseum, samt Aalborg Universitet er gået sammen om at fortælle historien om de tyske bunkere i Nordjylland. Det sker som led i et fælles projekt i Velux Fondens Museumssatsning.

 

Bogen består af to bind på i alt 600 sider, rigt illustreret med gamle og helt nye fotos.

 

Bind 1 har undertitlen ”Hitlers krig og befæstningen af Nordjylland” og beskæftiger sig med den militære side af ”Atlantvolden”s udvikling 1940-45.

 

Bind 2 bærer undertitlen ”Mennesker og efterliv”. Det behandler bl.a. byggeriets indvirkning på danskerne i Nordjylland (befæstningsarbejdere og civilbefolkning) samt udviklingen i synet på de tyske bunkere efter krigen og brugen af dem på forskellig måde – herunder ikke mindst ”Bangsbofort”s brug som et af Danmarks tre koldkrigsforter.

 

Udsalgspris kr. 499,-

 

Bogen kan bl.a. købes på museerne, men bor man ikke lige i nærheden, den kan også bestilles hos boghandleren.

 

Dansk Historisk Fællesråd har en anmeldelse af bogen HER