Kallerupfundet

Kallerupdepotet

Fra fundoptagning til forskningsprojekt

I februar 2018 dukkede et helt usædvanligt detektorfund op under museets forundersøgelse ved Kallerup.

I depotet lå fire bronzegenstande: en stor ceremoniøkse, to figurer med dobbelte hestehoveder og en mandsfigur med to ansigter og hjelm med fire horn. Ikke siden fundet af depotet fra Fårdal ved Viborg i 1926 er der gjort et fund med så stor betydning for vores indsigt i bronzealderens trosverden, og Kallerupfundet vakte da også stor begejstring både blandt fagfolk og i den brede offentlighed. Både lokale og landsdækkende medier fulgte fundet igennem hele processen fra fundet blev taget op, da det blev skannet på Thisted Sygehus og til slut under udgravningen på Moesgaard Museum. 

Kombination af figurer skriver Kallerupfundet direkte ind blandt de mest betydningsfulde fund fra yngre bronzealder herhjemme. Det er derfor erklæret danefæ og er overgået til Nationalmuseets varetægt; men museets arkæologer varetager den fortsatte undersøgelse af fundet og vi planlægger at kunne udstille det når det ny Thisted Museum åbner i 2023.

Arkæologerne arbejder nu dels med at skaffe pengene til at fortsætte undersøgelserne af selve fundet dels med udgravninger af de umiddelbare omgivelser. 

Religiøse genstande og kulturkontakter

Kallerupfundet befinder sig på flere måder i et krydsfelt. Her har vi en særlig mulighed for at sætte et votivfund fra yngre bronzealder ind i både en helt lokal fysisk kontekst og en helt overordnet kontekst af den europæiske bronzealders trosverden. Fundet skriver sig på den ene side ind i den typiske billedverden fra Sydskandinavien, men peger også ud mod mere eksotiske himmelstrøg.    

Øksen med en nærmest vifteformet æg og hestehovederne med de svungne halse har klare paralleller i bronzealderens Sydskandinavien, hvor økser blandt andet ses afbildet på de skibe vi finder på helleristninger og rageknive. Hestehovederne udgør her ofte skibsstævnene, og som et helt særligt træk, finder vi skibsstævne med dobbelte hestehoveder i Nordjylland. Mest nærliggende er det altså at hestehoveder og økse fra Kallerupdepotet har været monteret sammen på træstager, så de tilsammen former et skib som vi kender fra den kosmologiske ikonografi.

Skibet med hestehoveder finder vi på bl.a. rageknive der afbilder solens evige rejse. Om dagen rejser solen placeret over himlen og om natten rejser den gennem underverdenen i begge tilfælde placeret ombord på skibe. Undervejs bliver solen hjulpet fra skib til skib af hesten, slangen og fisken, og den er sommetider akkompagneret af et vifte- eller økseformet symbol.

Manden med de to ansigter og den hornede hjelm er i højere grad unik, i og med at han er den ældste figur vi kender med to ansigter fra vore hjemlige breddegrader. Til gengæld kender vi de hornede, hvor de meget ofte forekommer i par som Viksøhjelmene, Grevensvængefigurerne og fra hornede krigerfigurer på f.eks. de svenske helleristninger; og hos en god del af figurerne med hornede hjelme ser vi at de bærer en stor ceremoniøkse. De parvise mænd med økser ser ud til at være forbundet  med XXX Det er muligt at vores lille figur fra Kallerup med to ansigter  

På samme tidspunkt dukker lignende figurer op nær rige malmforekomster på den Iberiske Halvø og på Sardinien. Metalhandel kan forklare fjerne kontakter (cf. Melheim et al. 2018), men det er sandsynligt, at også religiøse ideer rejste fra Middelhavet til Norden.

 

 

Mange spørgsmål trænger sig på

Datering

Metallegering og handel med metal

Fremstillingssted

Kallerup som kultsted.

 

Kontakt:

Niels Algreen Møller niels@museumthy.dk

Marie Vang Posselt marie@museumthy.dk