Kalender

Sommerudstilling: Kirketekstiler

messehagel1.jpg
16-06-2019
Entré kr.

Sommerens særudstilling på Heltborg Museum vil stå i kirketekstilernes tegn. Messehagler, dåbsklude og alterklæder fra Thy og Mors vil blive udstillet fra den 16. juni til den 1. september.

Morsø – Sydthy – og Nordthy Distriktsforeninger og Morsø –Sydthy og Thisted provstier har sammen med Heltborg Museum v. Liv Stange og Jytte Nielsen gennem længere tid arbejdet på at skabe en udstilling med mange forskellige messehagler fra Mors og Thy. Rundt omkring i vore sognekirker findes de smukkeste tekstilarbejder fra mange anerkendte kunstnere. Messehaglen er jo først og fremmest et klædningsstykke til brug ved gudstjenesten, men kan også være et sandt kunstværk, som formilder kristne symboler og tegn. Til udstillingen er der således lånt tekstiler fra mange kirker.

I udstillingsperioden vil der være arbejdende værksteder og foredrag, så alle kan lære at strikke dåbsklude eller blive klogere på tekstilernes historie.

Heltborg Museum er også kendt for sin store samling af Jens Søndergaards malerier mm. Der er nu en god anledning til et besøg på museet med den smukkeste udsigt over Limfjorden.

Udstillingen åbnes den 16. juni kl. 14.00 af tidligere biskop Søren Lodberg Hvas. Alle er velkommen.