Forskningsstrategi

Forskningsstrategi for arkæologisk afdeling

Oktober 2015

 

Museum Thy er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der dækker Thisted Kommune.

Desuden varetager museet det arkæologiske ansvar i Morsø Kommune, hvad angår Museumslovens kapitel 8 samt forskning i og formidling af arkæologiske emner.

Museum Thy’s forskning er omfattet af museets vedtægter og lovgivningen. Forskning er en forudsætning for varetagelsen af museets øvrige opgaver inden for Museumsloven. Museet foretager forskningsbaseret og reflekteret dataindsamling, som gør materialet egnet til at indgå i forskningsprojekter, og museet indgår gerne i tværinstitutionelle samarbejder på nationalt og internationalt plan.

 

Vision

Museum Thy ønsker at være en vidensinstitution, der er lokalt forankret men har regionalt og internationalt udsyn og samarbejde, og som til stadighed gennem indsamling og forskning udbygger sin viden. Museum Thy ønsker at opretholde et akademisk forskningsmiljø på det arkæologiske område og realiserer bl.a. dette ved at indgå i diverse samarbejder med andre vidensinstitutioner.

 

Målsætninger for Museum Thy's forskning og forskningsstrategi

Museets arkæologiske forskning tager afsæt i museets samlinger og arkiver, den løbende accession af fund samt i fortidsminder i området. Dette materiale sættes ind i en national eller international kontekst.

Uddrag af museets vedtægter §2: Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen, samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger.

Museets ansvarsområde er Thisted Kommune (og pr 1/1 2014 Morsø Kommune vedr. det arkæologiske ansvar). Tidsmæssigt dækker museet perioden fra de tidligste kulturer frem til den eksisterende samtid.

Med forskningsstrategien skabes optimale vilkår for tilvejebringelse af ny viden, for vidensdeling og kompetenceudvikling af museets medarbejdere samt for implementering i museets vidensbaserede formidling.

 

Satsningsområder for den arkæologiske forskning

Siden begyndelsen af bronzealderen har det vestlige Limfjordsområde været ét af landets tættest bebyggede områder. I kombination med ofte meget gode bevaringsforhold har dette resulteret i et rigt arkæologisk kildemateriale, der er baggrunden for museets store eksisterende oldtidssamling og omfattende undersøgelsesvirksomhed. Det arkæologiske forskningsfelt er derfor en væsentlig del af museets arbejde, også set i relation til de internationale kontakter og samarbejde der er etableret på dette område.

Museets arkæologiske forskning fokuserer generelt på forandring, variation og kontinuitet igennem tid, men har også en række udvalgte satsningsområder, der afspejler det forskningsmæssige potentiale i området:

 

Bronzealder – Bronzealderens bebyggelse og samfundsforhold:

  • Udgivelse af Bjerre-publikationen i 2016.
  • Projekter med udspring i bearbejdningen af Bjerre-pladserne og andre bronzealderlokaliteter i ansvarsområdet, især med fokus på udviklingen igennem yngre bronzealder og overgangen til førromersk jernalder.

 

Jernalder – ældre jernalders bebyggelse og samfundsforhold:

  • Publicering af resultater fra nyere undersøgelser af ældre jernalders bebyggelser med kulturlag.

 

Detektorpladser fra jernalder, vikingetid og middelalder i Thy og på Mors:

  • Limfjorden – fra yngre jernalder til tidlig middelalder. Bindeled mellem øst og vest i et maritimt præget Nordvesteuropa”. Ph.D.-projekt v. Torben Trier Christiansen, samfinansieret af Århus Universitet, Nordjyllands Historiske Museum og Museum Thy, 2013-16.
  • Bearbejdning og publicering af udgravningsresultater fra Vester Vandet – en delvist undersøgt, detektorfundet lokalitet med fundrige kulturlag, grubehuse m.m. Fundene omfatter et righoldigt udvalg af metalgenstande fra vikingetid og middelalder, talrige inden- og udenlandske mønter samt et stort knoglemateriale.
  • Med baggrund i erfaringerne fra Vester Vandet gennemføres prøvegravninger på udvalgte lokaliteter, som kun er kendt via detektorfund fra jernalder og vikingetid, for at undersøge de kontekster, fundene stammer fra.
  • Undersøgelse af middelalderlige detektorfund og deres kontekst. Ved Vestervig er der gennem årene gjort mange detektorfund, og i materialet er der en tydelig middelalderhorisont, som formentlig kan knyttes til det rige Vestervig Kloster. Siden 2014 er der fra markerne mellem Hillerslev kirke og voldstedet Hillerslevhus indleveret detektorfund, dels fra jernalder/vikingetid dels fra middelalder. Det undersøges, om der er i fundsammensætningen er træk, der kan knyttes til borgen.

 

Tidlig middelalderlig landbebyggelse i Thy og på Mors:

  • Publicering af udgravede tørvevægshuse fra 1000- til 1300-tallet. Gennem de sidste 20 år er der både i Thy og på Mors udgravet velbevarede levn af middelalderlige tørvevægshuse, der forekommer at være resultat af en regional byggeskik. Der foreligger to upublicerede manuskripter med fremlæggelser af udgravningsmaterialet. Manuskripterne opdateres med de nyeste resultater og publiceres i monografi eller relevant tidsskrift.
  • Deltagelse i forskningsprojekt om den middelalderlige landbebyggelse i samarbejde med Holstebro Museum, ArkVest, Sydvestjyske Museer, Museum Sønderjylland og Århus Universitet. Projektet er i opstartsfasen med fondsansøgninger og projektudformning i vinteren 2015-16.

 

Middelalderlige voldsteder i Thy og på Mors:

 Med baggrund i de koteopmålinger, der er publiceret i Danske Voldsteder Thisted Amt fra 1957, foretages undersøgelser af udvalgte voldsteders nuværende tilstand, f.eks. Søgaards Voldsted i Sperring Sø, der ligger i dyrket mark. Det undersøges, om der ved dyrkning, dræning, afgræsning og andet er sket en nedbrydning, som truer de arkæologiske levn.

 Sjørring Volde nævnes i borgforskningslitteraturen som et eksempel på et typisk motteanlæg, som vi kender dem i Normandiet og England i tidlig middelalder. Nyere forskning viser, at danske anlæg af denne type kan være fra 1300-tallet. Der er ingen skriftlige kilder, der direkte kan knyttes til Sjørring Volde, men det er ønskeligt at datere anlægget arkæologisk via det tømmer, der ved udgravninger i 1940’erne blev konstateret i voldgraven – og som forhåbentlig er bevaret. Med udgangspunkt i en datering af Sjørring Volde vil det være oplagt at inddrage flere borganlæg i museets ansvarsområde i et tværvidenskabeligt forskningsprojekt omkring adelens hovedgårde og befæstninger i middelalderen.

 

Landskabets erindring:

  • Gennem store dele af forhistorisk tid, siden midten af bondestenalderen og til op i jernalderen, har sandflugten sat sit præg på landskabet i den vestlige del af Thy. Udgravninger ved Lodbjerg, ved Bjerre og i Østerild Klitplantage har afdækket bebyggelser, markstrukturer og gravanlæg. Udover til tider usædvanligt gode bevaringsforhold for de arkæologiske fund har sandet også givet gode bevaringsbetingelser for pollen og makrofossiler, hvad fortsat åbner op for tværvidenskabeligt samarbejde baseret på både arkæologiske og naturvidenskabelige analyser. Dette potentiale vil bl.a. blive søgt udnyttet i forbindelse med kysterosionen mellem Agger og Lyngby, hvor der til stadighed blottes nye profiler og flader i kystskrænterne, der kan belyse livsvilkår og forandringer igennem store dele af forhistorisk tid i dette dynamiske natur- og kulturlandskab, nu en del af Nationalpark THY.
  • Sandflugtsramte bebyggelser fra historisk tid. Den seneste sandflugt under den lille istid medførte en drastisk forandring af landskabet i det vestlige Thy, og under sandet ligger resterne af bebyggelse, infrastruktur m.m. Kirkerne i Lodbjerg og Tved samt kirkeruinen i Tvorup er beviser på de pågældende sognes forandringer. Hovedgårdene Nebel og Nystrups hartkorn blev nedsat gang på gang, og gårdene måtte flytte bygningerne flere gange. Nørtorp i Ræhr sogn udviklede sig fra kongelig borg i 1360’erne til udstykning af husmandsbrug i begyndelsen af 1800-tallet. I Østerild Klitplantage er afdækket en del af et bevaret hede/overdrevslandskab fra senmiddelalder/renæssance med diger, grøfter og fodspor fra mennesker og husdyr. Der er potentiale for kombinerede historiske, arkæologiske, geologiske, kulturgeografiske og naturvidenskabelige studier af bebyggelserne og det omgivende landskab før denne sidste sandflugt.

 

Implementering af forskningsstrategi

Museum Thy har en forskningsforpligtigelse. Derfor er det vigtigt, at museets faglige medarbejdere har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at kunne planlægge og deltage i forskningsprojekter samt tiltrække nødvendige eksterne forskningsmidler.

Koordinering og planlægning af den arkæologiske forskning varetages af museets ledelse i tæt dialog med den arkæologiske afdeling. Medarbejderne i den arkæologiske afdeling deltager løbende i relevante netværker og konferencer for at sikre kompetenceudviklingen.

Museet søger at skabe optimale vilkår for den arkæologiske forskning. Dette sker bl.a. ved frikøb, ved afsættelse af driftsmidler til formålet samt ved ansøgning om fondsmidler – i videst muligt omfang i tværinstitutionelle projekter, så museet fortsat er en del af eksisterende og nye netværker på nationalt og internationalt plan.

Forskningsresultaterne indgår i videnskabelige, fagfællebedømte monografier og artikler samt - til et bredere publikum - i formidlingsartikler, udstillinger mm.