Arkæologiske forundersøgelser i Østerild Klitplantage
I dagene 28. juli – 5. august blev de arkæologiske forundersøgelser i Østerild klitplantage fortsat efter at have ligget stille siden foråret. Der blev gravet prøvehuller i området for den sydlige del af en nord-sydgående vej gennem området samt på en kommende oplagsplads. Ligesom ved de tidligere forundersøgelser blev der dels fundet spor efter formodede dyrefolde, der antagelig stammer fra middelalderen eller senere, dels enkelte spor efter aktiviteter i bronzealderen, for ca. 3000 år siden.
Dyrefolde og dyrespor
Ved forårets prøvegravning blev der et enkelt sted fundet mørke pletter – fyldskifter – i det lyse sand, ca. 0,8 m under den nuværende overflade. Se tidligere omtale her på siden. De kunne ikke undersøges videre før enkelte træer, der voksede på stedet, var fældet. Dette skete først i slutningen af juli. Derefter blev hele området med fyldskifter afdækket, og det viste sig, at de dannede en oval indhegning, der målte ca. 7 x 4 m.
Den ovale indhegning dannet af store fyldskifter under flyvesandet.
Hullerne var ca. 60 cm dybe, d.v.s. at bunden lå omtrent 1,4 m under den nuværende overflade. De var spidse forneden og så ud til at stamme fra spidse stolper eller pæle, der var rammet ned i sandet. Længere oppe blev hullerne større og var tildels fyldt med tørv. Det må skyldes, at de har stået åbne efter at stolperne eller pælene var trukket op, og er skredet ind og blevet fyldt med vand. Efterhånden har der dannet sig tørv i hullerne, men øverst var der stadig en hulning, som senere blev fyldt ud med flyvesand. Jordlagene tyder på, at området har ligget i hede, og der er ikke fundet nogen spor efter bosættelse.
Tre af de store fyldskifter i et lodret snit. Læg mærke til den spidse bund.
Ca. 500 m længere mod nordøst blev der fundet en fuldstændig lignende, oval indhegning af store fyldskifter. Denne gang målte indhegningen dog kun 5 x 2,5 m. Heller ikke her blev der fundet mindste spor efter egentlig bebyggelse, og det er nærliggende at tolke begge indhegninger som dyrefolde. Man kan forestille sig at dyrene har græsset i området og ind imellem er drevet sammen i indhegninger, måske for natten.
Den mindste af de to indhegninger eller dyrefolde.
Omtrent midt imellem de to indhegninger eller formodede dyrefolde blev der fundet spor efter kvæg, der har gået i området på omtrent samme tid. I et mørkt, tørveagtigt lag ved kanten af et vandhul sås mange lyse sandpletter af form som klove.
Spor fra kvæg ved kanten af gammelt vandhul under flyvesandet.
Det er spor efter kvæg, der har trådt dybe spor i den fugtige bund. Kort tid efter har der været sandflugt i området, og sporene er fyldt ud med lyst flyvesand. Sammen med de formodede folde giver det et billede af området på et tidspunkt, hvor området lå som hede eller overdrev, med flokke af husdyr og formentlig hyrder, men uden egentlig bebyggelse. Tidspunktet kan ikke fastlægges i øjeblikket, men det kan være fra middelalderen eller senere.
Detalje af sporene på forrige billede. Mærkerne efter klove står som lyse, sandfyldte aftryk i et mørkt, tørveagtigt lag.
Flinthugning i bronzealderen
Dybt nede i sandet under den første dyrefold dukkede spor frem efter flinthugning i ældre bronzealder eller i slutningen af yngre stenalder, for mindst 3000 år siden. Andre steder i området er der gjort spredtliggende fund af en enkelt sten hist og her, bl.a. et stykke af en knusesten, der er blevet brugt til at banke med. Disse sten lå fuldkommen alene i lyst flyvesand uden spor efter menneskelig bebyggelse – der var intet trækul, ingen lerkarskår eller andet, der normalt findes på bopladserne. Det samme gjaldt flinthugningspladsen – der var kun en samling flintafslag og et stykke af en tilhugget bjergart i flyvesandet. Man må gå ud fra, at folkene har boet et sted i nærheden, men om det ligger i mølleområdet kan kun fremtiden vise. Forundersøgelserne i området vil blive genoptaget, bl.a. i resten af vejtracéen og på møllepladserne, men først når træerne dér er fældet.
Samling af flintafslag og et stykke tilhugget bjergart, fundet i flyvesand ca. 1,5 m under overfladen
Anne-Louise Haack Olsen, 2011