Administration af kap 8 arkæologi

Museum Thy har det arkæologiske ansvar for Thisted og Morsø kommuner i henhold til Museumslovens kap. 8. Inden for museets struktur ligger ansvaret for administrationen af kapitel 8 hos de to fastansatte arkæologiske faginspektører.

 

OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR MUSEETS ADMINISTRATION AF KAPITEL 8

Administrationen sker i henhold til ombudsmandens retningslinjer for god forvaltningsskik, herunder reglerne om sagsbehandlingstider, orientering af berørte og besvarelser af henvendelser.

Administrationen følger bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder særligt reglerne om at oplyse bygherre om alle dennes muligheder og rettigheder samt tavshedspligten.

Administrationen finder sted efter bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen, herunder særligt reglerne om aktindsigt, notatpligt og kravene til journalisering.

 

ADMINISTRATIONSSTRATEGIENS FORMÅL

Administrationsstrategien har til formål at sikre, at museet forvalter museumslovens bestemmelser inden for kapitel 8 professionelt, effektivt og kompetent.

 

ADMINISTRATIONSSTRATEGIENS INDHOLD

Forvaltning – kompetencer og vidensdeling

De to inspektører, der varetager arbejdet med administrationen af kap. 8, har et indgående kendskab til museumsloven og til praktisk udgravningsarbejde. De holder sig løbende orienterede om Kulturstyrelsens retningslinjer for det antikvariske arbejde gennem deltagelse i styrelsens møder og kurser. De er desuden aktive i faglige netværk, herunder i arbejdet med opbygningen af nationale strategier for det arkæologiske arbejde.

 

Organisering – klar opgavefordeling

Opgavefordelingen fungerer p.t. således, at de to inspektører varetager hver deres kommune og her står for al sagsbehandling, kontakt med forvaltningen og bygherrekontakten. Herudover foregår der en løbende sparring og vidensdeling mellem inspektørerne, hvoraf den ene er forhistorisk arkæolog, mens den anden er middelalderarkæolog. Hvor det er fagligt ønskeligt, aftaler inspektørerne en fordeling af opgaverne ud fra faglige kriterier, på tværs af kommunegrænsen, hvorved det faglige potentiale udnyttes bedst muligt. Den løbende sparring og vidensdeling sikrer kompetent afløsning i tilfælde af sygdom, fravær på grund af møder o. lign.

 

Sagsbehandling – ensartede procedurer og digitale løsninger

Det antikvariske arbejde er delt i en administrativ og en museal del, hvor den administrative del omfatter alle begivenheder på det indledende sagsbehandlingsplan, mens den museale del omfatter egentlige forundersøgelser og undersøgelser. Den administrative sagsbehandling omfatter gennemgang af lokalplanforslag, byggelister, landzonetilladelser, jordvarmeansøgninger m.v. fra offentlige myndigheder samt svar på indkomne forespørgsler. Museet tilstræber en hurtig og fleksibel sagsbehandling med en høj faglig standard.

Det indkomne materiale gemmes digitalt, uanset om der indledes en sag eller ej. I de tilfælde, hvor der startes en administrativ sag, f.eks. ved et brev til myndigheder eller bygherre, åbnes en administrationssag med et særskilt nummer. Hvis denne henvendelse fører til, at der skal laves en arkæologisk forundersøgelse eller undersøgelse, oprettes en egentlig museumssag.

Korrespondance registreres med K-nr. og opbevares digitalt og/eller i papirform. Alle digitale data ligger på et fælles drev, der en gang i døgnet spejles på en harddisk i museets hovedafdeling, der er fysisk adskilt fra arkæologisk afdeling.

 

Arkæologiske undersøgelser – bygherrekontakt, videnspotentiale og økonomi

Museet lægger stor vægt på at tilbyde bygherrer den bedst mulige rådgivning i tilfælde, hvor der konstateres tilstedeværelse af væsentlige fortidsminder inden for et kommende anlægsområde.

Dette kan foregå ved, at man undersøger muligheden for at flytte anlægsarbejdet for at undgå en undersøgelse. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, opstiller museet et realistisk budget for undersøgelsen. Budgettet indsendes til godkendelse i Kulturstyrelsen hvorefter det bliver forelagt bygherren, som orienteres om de særlige forhold omkring maximumsbudgetter. I såvel planlægningsfasen som under den egentlige undersøgelse er der fokus på at holde bygherrens udgift på så lavt et niveau, som det er fagligt forsvarligt.

De arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser tilrettelægges og prioriteres ud fra et grundlæggende kendskab til den lokale arkæologi og til områdets landskabelige forhold. Gennem deltagelse i kurser og ved vidensdeling internt og eksternt sikres, at der i de enkelte undersøgelser fokuseres på relevante arkæologiske problemstillinger. Ved prioriteringen vil i fremtiden blive inddraget de nationale arkæologiske strategier, når disse bliver tilgængelige. Ved registrering og beretningsskrivning følges retningslinjerne i MUD og Regin samt Kulturstyrelsens vejledning i beretningsskrivning.

Økonomien for den bygherrebetalte arkæologi holdes regnskabsmæssigt adskilt fra museets øvrige økonomi i henhold til retningslinjer udstukket af Kulturstyrelsen.

 

Sikring og formidling af den faste kulturarv – samarbejde med myndighed og bygherrer

Fra kommunerne modtager museet alle byggesager og andet planmateriale, hvor der indgår fysisk anlægsarbejde. Museet lægger vægt på at fremstå som en troværdig og kompetent samarbejdspartner over for både myndigheder og private bygherrer, og på at sikre det bedst mulige samarbejde med de offentlige forvaltninger gennem hurtig og smidig sagsbehandling og løbende kontakt.

Da museet endvidere varetager tilsynet med de fredede fortidsminder i Thy, på Mors og på Salling, samarbejder vi også med kommunerne i ansvarsområdet omkring forhold vedr. f.eks. pleje af fredede fortidsminder.

Museet bidrager løbende til formidlingen af fortidsminder og landskabsudvikling i området, bl.a. til kommuner, undervisningsinstitutioner, bygherrer og Nationalpark Thy, ligesom bygherrer orienteres om ”Arkæologi som værdiskaber”.

 

KVALITETSSIKRING OG EVALUERING

Museet evaluerer løbende kvaliteten af det antikvariske arbejde gennem intern sparring og på baggrund af tilbagemeldinger fra myndigheder og bygherrer.